![Sten med teksten "Velkommen til Alma"](/files/styles/landscape_04/public/media/image/CU3A4575.jpg?h=0034e4ab&itok=6fIuzWGZ)
Huset Alma til unge hjemløse
Huset Alma for unge i alderen 18-35 år med ingen eller lettere misbrug og med ønsket om forandring.
Huset Alma til unge hjemløse
Huset Alma er et §110 bosted til unge hjemløse i alderen 18-35 år, med ingen eller et lettere misbrug og med ønsket om forandring.
Formålet med at drive Huset Alma er at tilbyde midlertidigt ophold til personer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og evt. efterfølgende hjælp.
Det endelige mål er, den unge bliver i stand til at flytte i egen bolig eller botilbud og leve en selvhjulpen tilværelse.
Med udgangspunkt i en udredning af den unges behov og ønsker, sammenholdt med den pågældende kommunes serviceniveau, besluttes, hvilke ydelser den unge kan modtage på forsorgshjemmet og eventuelt efterfølgende. Udredningen laves med udgangspunkt i Forandringskompasset udarbejdet af Københavns kommune.
- Ophold, midlertidigt ophold og efterforsorg i egen bolig efter CTI metoden.
- Socialpædagogisk støtte under opholdet, til bl.a. madlavning, personlig pleje, indkøb, rengøring og andre daglige opgaver, administration (formelle og økonomiske opgaver), medicinhåndtering og kontakt / samvær (pleje, omgang og kontakt til andre)
- Der vil være et krav om at indgå i et tilrettelagt forløb, med det man formår, enten i samarbejde med Jobcenteret anden institution eller internt i Kirkens Korshær værksted, som ligger i umiddelbar nærhed af herberget.
- Aktivitets- og samværsydelse, med de andre beboere og personale.
- Rådgivning, kvalificeret vejledning inden for et område, herunder rådgivning med udgangspunkt i en opholdsplan.
- Ved indskrivning i Huset Alma gennemgås vores ABC hvor den enkelte accepterer vilkårene for at bo på herberget.