Bliv fast støtte

Som fast støtte giver du mennesker i udsathed tryghed i dag. Og i morgen. Din støtte gør, at vi kan være der året rundt for udsatte mennesker – hjemløse, psykisk sårbare, ensomme og fattige børnefamilier. 

Din støtte gør en forskel, hver eneste dag

Når du støtter Kirkens Korshær fast, hjælper du mennesker i nød – lige her i Danmark. Din faste støtte giver os mulighed for at være til stede året rundt for dem, der kæmper for at få livet til at hænge sammen. Hjemløse, psykisk sårbare, ensomme og fattige børnefamilier.

Med en fast donation kan vi planlægge vores indsatser og sikre, at hjælpen når længst muligt. Det betyder, at vi kan holde vores varmestuer, herberger og familietilbud åbne, både i storbyerne og lokalt. Og det betyder, at vi kan være der, når livet vælter for dem, der ellers bliver overset.

Som fast støtte er du også med i kampen mod fattigdom. Mod hjemløshed. Mod udsathed. Fordi alle mennesker har ret til et værdigt liv.

 

Bliv_fast_stoette-aspect-ratio-1000-1000

Hvordan hjælper din faste støtte?

Som fast støtte kan du hjælpe os med at fortsætte og udvide vores vigtige arbejde for børn og voksne. For når livet er præget af fattigdom, sygdom, ensomhed og et svagt netværk, bliver selv de mindste ting i hverdagen en udfordring. Hele året mangler udsatte og fattige mennesker det, som andre tager for givet: en skolemadpakke, varme vinterstøvler i de kolde måneder eller oplevelser i sommerferien.

Din støtte går blandt andet til:

  • Madpakker til skolebørn i udsatte familier
  • Tøj til årstiden til udsatte børn (regntøj, flyverdragter, vinterstøvler m.m.)
  • Et sted at være for hjemløse, mad og fællesskab
  • Et bad, hygiejneartikler og rent tøj til hjemløse
  • Ferielejr og sommerhusture i ferierne for vores udsatte familier
  • Samtaler for ensomme med socialfagligt personale og frivillige

Ofte stillede spørgsmål