Socialt arbejde

Ja. Tusindvis af familier lever i fattigdom. Fattigdom i Danmark handler ikke kun om penge, men også om manglende muligheder og afsavn. Det kan være voksne, der springer måltider over, børn uden råd til fritidsaktiviteter eller familier, der ikke har råd til medicin, varmt tøj eller en ordentlig bolig.

Økonomisk fattigdom betyder, at man har levet i relativ fattigdom i mindst tre år i træk. Økonomisk sårbarhed handler om den oplevede virkelighed: fx at man ikke har råd til tandlæge, medicin, fritidsaktiviteter eller til at holde boligen varm.

For en enlig person er grænsen i 2023 sat til 142.700 kr. om året (ca. 11.900 kr. om måneden efter skat) ifølge Danmarks Statistik. Beløbet skal dække alle faste udgifter som bolig, mad, tøj, transport og fritid. For familier afhænger grænsen af antallet af børn og voksne.

I 2024 levede knap 50.000 børn i fattige familier i Danmark, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det betyder blandt andet, at mange må undvære fritidsaktiviteter og passende tøj. Forskning viser, at fattigdom i barndommen også giver dårligere muligheder som voksen. Det vil sige kortere uddannelse, lavere løn og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ja. Forskning viser, at hvis man løfter indkomsten for de familier, der har mindst, har det langvarige positive effekter, især for børnene. De klarer sig bedre i skolen, får længere uddannelser og bedre jobmuligheder senere i livet.

I 2024 lavede Kirkens Korshær sammen med Epinion en afsavnsundersøgelse. Den viser, at:

• 62 % mener, at politikerne bør gøre mere for at bekæmpe fattigdom.

• 51 % støtter en fattigdomslov, der gør indsatsen bindende.

• 63 % mener, at for mange danskere lever under fattigdomsgrænsen.

Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2024. I undersøgelsen svarede 2.144 repræsentative danskere på 13 spørgsmål om afsavn.

Kirkens Korshær foreslår, at Folketinget vedtager en fattigdomslov, som gør kampen mod fattigdom til en bindende del af dansk lovgivning.

Loven skal:

• Forpligte Danmark til at halvere andelen af fattige inden 2030 og helt afskaffe fattigdom i 2040.

• Indeholde delmål, for eksempel at afskaffe børnefattigdom.

• Forpligte enhver ny regering til at fremlægge et program for, hvordan målene skal nås.

• Etablere et uafhængigt Fattigdomsråd med civilsamfund og forskere, der årligt vurderer indsatsen. Hvis udviklingen ikke går den rigtige vej, skal regeringen have pligt til at fremlægge nye initiativer.

• Indføre en officiel, national fattigdomsgrænse, der kombinerer elementer fra eksisterende metoder og afsavnsundersøgelser.

Målet er, at fattigdom i Danmark ikke længere bliver en politisk valgmulighed, men en opgave, vi som samfund forpligter os på at løse.