Fru Refs

Fantastiske Forældre

Aarhus

Er du gravid eller forældre til et barn under 3 år, fylder nye og overvældende følelser og savner du at mødes med ligesindede? Så kom til vores åbne gruppe Fantastiske Forældre, hvor vi mødes om en samtale eller aktivitet.

I Fantastiske Forældre drikker vi kaffe, spiser en bolle og snakker om de ting der ikke kan tales for meget om. Det kan være grænsesætning, reaktioner på fødsel, omstilling af livet som forældre, overgang til mad, barnets udvikling og behov eller parforholdet som forældre.

Vores medarbejdere står for at facilitere et trygt rum, hvor der kan deles både tårer og smil og hvor der er plads til alle – store som små. En gang om måneden, er der tummel og tons i hallen.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Vi mødes hver gang om et tema, en givende samtale eller fælles aktivitet. Temaer og program offentliggøres løbende på Facebook, Instagram og i butikken.

Sted
Fru Refs, Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C
Tidspunkt
10:00 - 11:30
Tilmelding
Kræver ikke tilmelding
Pris
Gratis