Varmestue, der giver hjemløse og socialt isolerede mennesker et trygt sted at være. Her kan man få varmen, indgå i et fællesskab, spise et måltid mad og få en pause fra livet på gaden. 

Varmestuen i Skælskør tilbyder at være en del af et fællesskabet, få dækket daglige behov for samvær, morgenmad, varm frokost og mulighed for at købe et måltid med hjem.

Varmestuen tilbyder også socialpædagogisk støtte og rådgivning/vejledning, for eksempel til sundheds- og sociale myndigheder, og det er også muligt at få basal støtte til for eksempel mobil eller hjælp til at forstå eller reagere på breve fra det offentlige.

I løbet af åbningstiden er det muligt at være sammen med andre brugere og personale, spille spil, læse dagens avis eller være del af Kirkens Korshærs kreative værksted, som ligger i et rum i varmestuen.

Vi tilbyder også rådgivning og hjælp til kontakt til kommunen, der er mulighed for at få hjælp til brobygning til social- og sundhedstilbud, og hver uge er der kontaktmulighed til Misbrugscenterets udekørende team.

Alle, der kan efterleve de få regler for god adfærd, kan komme og være del af huset. Man må være påvirket, men ikke drikke eller tage nogen form for stoffer på stedet.

Om varmestuen i Skælskør