Herberget er et midlertidigt botilbud til personer, der er hjemløse, eller som af forskellige årsager ikke kan opholde sig i egen bolig og samtidig har særlige sociale problemer. 

Herberget i Aalborg er et §110-herberg, der tilbyder hjælp og støtte til udsatte mennesker med afsæt i værdierne omsorg, nærvær og respekt. Arbejdet bygger på Housing First-principperne, hvor en stabil bolig ses som fundamentet for at kunne skabe forandring og komme videre i livet.

I mødet med andre mennesker anvendes metoden low arousal, som skaber ro, tryghed og mulighed for udvikling. Samtidig arbejder vi recovery-orienteret og tager udgangspunkt i den enkeltes håb, ressourcer og drømme for fremtiden.

Herberget tilbyder støtte, omsorg og hjælp til at finde en mere permanent bolig, og efter udflytning tilbyder Herberget i Aalborg efterforsorg/bostøtteforløb efter servicelovens § 85a: intensive case management (ICM) eller critical time intervention (CTI).

Om herberget i Aalborg

Vær med i kampen mod fattigdom i Danmark

Hver dag hjælper vi mennesker, der ellers ikke har nogen. Din støtte giver mad, varme og nærvær dér, hvor der er allermest brug for det.

En varmestuebruger får sig en varm kop kaffe