Arv og testamente
Ved at betænker Kirkens Korshær i dit testamente, kan du gøre en forskel for udsatte og fattige mennesker i Danmark. Samtidig kan det også være en fordel for dine arvinger.

Vælger du at tilgodese Kirkens Korshær i dit testamente, vil din sidste gave hjælpe udsatte og fattige mennesker i Danmark. Din arv er med til at sikre, at vi kan planlægge langsigtet og være dér, hvor behovet er størst.
Måske føles det naturligt for dig, at din arv går til et formål, der står dit hjerte nær, og som har betydet noget særligt for dig i dit liv. Måske ønsker du blot, at din arv skal gøre en forskel for andre mennesker.
Du bestemmer selv
Med et testamente kan du selv bestemme, hvem der skal arve efter dig. Uden et testamente fordeles din arv efter arvelovens regler, og har du ingen arvinger, går alt til staten.
Vælger du at betænke Kirkens Korshær, kan du:
- give et bestemt beløb
- give en procentdel af din arv
- betænke os med fx bolig, indbo eller værdipapirer
Tænk os med i dit testamente
Hvis du ønsker at tilgodese Kirkens Korshær i dit testamente, kan du gøre det ved at oprette et legat. Legatet kan både fungerer som del af et nyt testamente eller som et tillæg til et eksisterende testamente. Det er gratis at lave et legat og det er altid muligt at ændre i dit testamente, også selvom du har underskrevet.
Du kan oprette et legat til Kirkens Korshær ved at udfylde denne formular.
Vi hjælper dig gerne
Kirkens Korshær giver op til 5.000 kr. i tilskud til advokatudgifter, hvis du vælger at betænke os i dit testamente.
Du kan kontakte Kirkens Korshær advokat, Jan Bo Busholdt, på telefon 38 19 99 29 eller via e-mail busholdt@info.dk
Har du spørgsmål eller særlige ønsker til, hvad din arv skal bruges til, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 12 16 00 eller via mail arv@kirkenskorshaer.dk
30%-reglen er en fordel for dig og dine arvinger
Hvis du lader Kirkens Korshær arve mindst 30 % af din arv, bliver du fritaget for at betale bo- og tillægsafgift, da vi betaler dem. På den måde kan dine nærmeste faktisk arve mere, samtidig med, at 30 % af din arv også gør gavn for udsatte og fattige mennesker i Danmark.






