Varmestuen er et sted, hvor man kan få dækket de mest basale behov – og et sted, hvor man bliver mødt som menneske.
Tekst og foto: Amalie Marie Dahl-Hansen
“Det er hårdt at være til i disse dage,” mumler en ældre herre med dryppende næse, mens han tager imod en skål suppe.
Bordene er dækket med ternede duge. Nogle blå, andre røde og gule. I går var der travlt. Alt blev spist op før tid. I dag er her stille.
Udenfor bider kulden. Inde i Fedtekælderen dufter der af hjemmelavet mad. Klokken er 9.30, og de første skåle med suppe bliver delt ud. Der er havregrød og madder det meste af dagen. Kaffen koster tre kroner. Maden er gratis.
En frivillig tager imod mønter.
“Milk? Sugar?”
En mand sidder fordybet i sit puslespil. Når han går om et par timer, bliver det forsigtigt pakket sammen, så han kan fortsætte næste gang. Nogle læser avis og oplader telefoner. Andre taler dæmpet sammen.
Tættest på køkkenet sidder Adrian fra Rumænien. Han venter på, at Mette får tid til at hjælpe ham. Mette har arbejdet i Fedtekælderen i nogle måneder. Hun hjælper Adrian med at oversætte regler fra Skat og forstå brevene i e-Boks. Han har været i Danmark i nogle år og drømmer om at åbne en kaffevogn ved Amager Strand til sommer.
For ham er Fedtekælderen mere end bare et sted at få varmen. Her føler han sig set. Respekteret.
”Her skal man føle sig velkommen”
Klokken 11 kommer et rykind. En gruppe østeuropæiske mænd sætter sig hjemmevant i hjørnet. De kommer her næsten hver dag. Nogle overnatter på gaden, andre på herberg.
“Vi går hele natten for at holde varmen,” fortæller Aleksej. Han taler dansk, engelsk og polsk, selvom han egentlig kommer fra Letland. “For et par dage siden kørte vi frem og tilbage med bussen fra klokken fem om morgenen, bare for at holde varmen, indtil varmestuen åbnede.”
Stilstand er farligt, når frosten bider. Men det slider at holde kroppen i gang nat efter nat. At sidde i bus 5C er ikke det samme som at komme indenfor i Fedtekælderen.
“Her i varmestuen er rummet gearet til mennesker, der lever på gaden. Her skal man føle sig velkommen,” siger Sharon Parker, afdelingsleder i Fedtekælderen.
Intet i varmestuen er tilfældigt. Akustikken er dæmpet, for ro skaber ro. Der er ryddeligt og overskueligt. Også kommunikationen er der tænkt over. Når de frivillige serverer madder, spørger de: “Vil du have ét eller to stykker?” – ikke “Du må kun få to.”
Det er vigtigt, at Fedtekælderen er et sted, hvor brugerne føler sig velkomne.
“Du kender det selv, hvis du går ind på D’Angleterre og føler, at her hører jeg ikke til,” siger Sharon. Den følelse skal man ikke have her.
Et sted at føle sig set
I Fedtekælderen kan man tage bad for fem kroner og få et rent sæt tøj med. Der er soveposer på kontoret og tæpper i hvilerummet. Man kan vaske og tørre tøj for 20 kroner. Sko er gratis. Jakker koster en 10’er. For særligt udsatte er det hele gratis.
Og behovet for steder som Fedtekælderen er tydeligt. Blandt brugerne her overnatter 60 % på gaden (Kilde: Besøgstælling 2025).
Bodil, der er sygeplejerske i Sundhedsteamet i Københavns Kommune, møder hjemløse borgere hver dag. I dag er hun i Fedtekælderen for de borgere, der kan have brug for det. Bodil fortæller, at hun ser flere lungeinfektioner om vinteren. Flere, der er fysisk belastede.
“Livet er bare sværere, når det er hundekoldt,” konstaterer hun.
Det mærker medarbejderne i varmestuen også.
“Folk er mere trætte. De hænger mere hen over bordet. Der er fyldt i hvilerummet”
– Jette, socialfaglig medarbejder i Fedtekælderen
For nogle er varmestuen det eneste sted, de får et varmt måltid og et hvil. For andre er det også her, de får hjælp til at navigere i et system, de ikke forstår.
Mette oversætter fra Adrians telefon.
“Congratulations on your new business.”
Adrian smiler forsigtigt. Her er han ikke en hjemløs, man undgår på gaden. Han er en mand med drømme og planer.
“Even if I had money, I would still come here,” siger han. “I feel important here.”
Udenfor fortsætter kulden. Indenfor er det ikke kun varmen, der betyder noget.
Det er følelsen af at høre til.
Hvad er et hjem for dig?
Et hjem er meget mere end et sted at sove. Det handler også om at have et sted, der er ens eget. Et sted, hvor man kan lukke døren og finde ro.
Alle bør have ret til et hjem.
Derfor kæmper vi for en boliggaranti til mennesker i hjemløshed.
