Kirkens Korshær bygger på idéen om, at Guds skaberværk er helligt. Derfor er alle mennesker præcis lige meget værd og fortjener – alle som en – at blive behandlet med respekt.
Tekst: Rikke Bolander
Foto: Lea Meilandt
“Jeg skal lige have mine briller på, så jeg bedre kan se dig”.
Selvom jeg taler med Jeanette Bauer over videolink, føles det alligevel som om, jeg sidder overfor hende på hendes kontor på Nikolaj Plads i København. Måske fordi opslagstavlen bag hende fortæller så meget om den 46-årige korshærschef: Et kort med ordene “Omsorg Nærvær Respekt”, en tegning af en af Storm P’s karakteristiske vagabonder, men også et postkort fra venindepodcasten Fries Before Guys har fået plads på den overfyldte væg.
Jeg er logget på for at tale med Jeanette Bauer om Kirkens Korshærs menneskesyn, noget hun “glad og gerne” taler om, som hun siger, mens hun fortrolig læner sig frem mod skærmen.
I Kirkens Korshær er folkekirken og den kristent evangelisk-lutherske tro ikke bare noget, der fylder til jul og påske. Troen og kirken definerer hele det menneskesyn, som organisationen bygger sit fundament på, og på den måde gennemsyrer det alt.
Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis skal være en god og gudfrygtig kristen for at blive mødt med åbne arme. “Kom som du er, og gå som du vil”, som et af korshærens mantraer lyder. Det spiller ingen rolle, om man er kristen, muslim, jøde, eller slet ingen tro har. Der er vitterligt plads til alle. “Radikal næstekærlighed” kalder korshærschefen det.
“Vi har en helt grundlæggende tro på, at hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede, og at det er uendeligt værdifuldt og fuldkommen umisteligt.”
“Vi har en helt grundlæggende tro på, at hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede, og at det er uendeligt værdifuldt og fuldkommen umisteligt. Og det betyder, at hvis man forestiller sig et menneske, der ligger og sover på gaden, så går Kirkens Korshær ikke forbi. Det er en meget dyb forbundethed med andre mennesker, og en bevidsthed om, at vi som mennesker er ligeværdige. Vi er lige meget værd,” siger hun og uddyber.
“Vi har alle sammen krav på at blive mødt på den samme måde. Med dyb respekt for det enkelte menneske i al dets mangfoldighed. Også når det ikke er pænt og poleret.”
Forrået syn på medmennesker
Og pænt og poleret er det ikke altid, når Kirkens Korshær hver eneste dag hjælper mere end 1.900 af de allermest udsatte mennesker i Danmark. Men Jeanette Bauer bliver med egne ord indigneret, når hun hører folk anklage udsatte for at være dovne eller selv være ude om den situation, de er havnet i.
“Jeg synes, det vidner om sådan en forrået tilgang til ens medmennesker, som handler om, at man tager udgangspunkt i sig selv og de kompetencer og det verdensbillede, man selv har, snarere end at prøve at forstå, at verden kan være anderledes. At det, der er dine forudsætninger, ikke nødvendigvis er de samme forudsætninger, som andre mennesker har. Jeg har aldrig mødt nogen, der vågner op en dag og tænker, ‘jeg vil være hjemløs, og jeg vil have et stofmisbrug’. Der er ikke nogen, der tænker, at ‘nu skal jeg miste min bolig og begynde at drikke og miste min familie’.”
I hjørnet af min skærm kan jeg skimte et par røde boksehandsker, og jeg fornemmer fighteren i Jeanette Bauer. Hun bliver vred, når hun snakker om den forråelse, hun ser.
“Det er et spørgsmål om at gå u-dømmende til det enkelte menneske. Prøve at forstå, være interesseret og værne om det ubetinget menneskelige, skrøbelige og fuldkommen værdifulde liv, som det enkelte menneskeliv er.”
Kun én kan dømme
“Man kan godt få den oplevelse, at det for nogle mennesker kan føles rart at dømme andre,” siger hun, men gør så noget, der også skal vise sig at være meget typisk Jeanette Bauer: Hun ser det fra den anden side.
“Og når jeg siger det på den måde, så kommer jeg jo også med en dom. Og i sidste ende er der er jo kun én, der kan dømme os,” siger hun og vender dermed tilbage til den radikale næstekærlighed.
“Det er et spørgsmål om at gå u-dømmende til det enkelte menneske. Prøve at forstå, være interesseret og værne om det ubetinget menneskelige, skrøbelige og fuldkommen værdifulde liv, som det enkelte menneskeliv er”.
Jeg får lyst til at spørge, om der virkelig ikke er grænser for næstekærligheden. Hvad hvis man har taget en andens liv? Kan man da stadig blive omfavnet af Kirkens Korshær? Svaret er ja.
“Vi har jo en arresthustjeneste, som besøger varetægtsfængslede. Og jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man hele tiden prøver at minde sig selv om, at gode mennesker også kan gøre forfærdelige ting. Det er selvfølgelig ikke okay at tage et andet menneskes liv, og det er ikke okay ikke at overholde samfundets love og regler. Det er ikke fordi, det er en undskyldning. Men man er også mere end det, man har gjort. Man er et menneske, der er skabt i Guds billede.”
Jeanette Bauer understreger, at medarbejdernes og de frivilliges sikkerhed selvfølgelig altid er førsteprioritet, så er en bruger voldsom eller voldelig, er det “tak for i dag”.
“Men man må gerne komme tilbage i morgen,” som hun siger.
Kærlighed fremfor straf
Jeanette Bauer ville ønske, politikerne lod sig styre lidt mere af næstekærligheden, når de bestemte over de allermest udsatte.
“Hver gang finansministeren i øjeblikket kigger ned i skattekisten, så falder der milliarder ud. Så vi har råd til det. Jeg oplever, at der eksisterer en logik i det politiske liv om, at man kan piske mennesker til at makke ret. Og det mener jeg er en grundlæggende forkert tilgang til, hvordan mennesker bliver motiveret. Det er ikke min oplevelse, at mennesker bliver motiveret af straf og krav. Det er snarere min oplevelse, at mennesker bliver motiveret af håb og kærlighed,” siger hun.
Man må ikke glemme, at mennesker i fattigdom og social udsathed i langt de fleste tilfælde er vokset op i familier med svigt, misbrug og vold, påpeger hun.
Man skal forestille sig, at de svømmer med en rygsæk fyldt med kampesten. Derfor er det ikke rimeligt at stille de samme krav, som man kan til alle middelklassens børn, der bare crawler gennem vandet og kun skal bære deres egen vægt.
“Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man oplever, når man kommer i Kirkens Korshær, at man kommer et sted hen, hvor man er ønsket, og også elsket som det menneske, man er.”
Alle har et lys i sig
Derfor er Kirkens Korshærs varmestuer, herberger osv. også kravfri tilbud. Der er altså ikke nogen, der siger, at en bruger partout skal være stoffri, finde en bolig eller få et arbejde. Det er op til, hvad den enkelte magter.
“Og jeg tror, det er en forudsætning for, at vi kan få en god relation til de her mennesker. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man oplever, når man kommer i Kirkens Korshær, at man kommer et sted hen, hvor man er ønsket, og også elsket som det menneske, man er.”
Opgaven er så at finde et lys i mørket, hvor lille det end måtte være.
“I et udsat liv eller en sårbar livsposition kan man have det sådan, at man går rundt i et mørke. Vi prøver at finde lyset i det enkelte menneske, og prøver så at arbejde med at forstørre det lys, så det kan fortrænge lidt af mørket,” siger hun.
I første omgang kan det bare være, at en bruger får et glimt i øjet over en samtale. Mere behøver det ikke være, forklarer korshærschefen.
“Så prøver vi at gå ind i det. Og det kan være det, der gør den helt store forskel for det enkelte menneske. At der er nogen, der ser det i en. Og leder efter det aktivt i en. Fordi alle mennesker har jo noget godt i sig. Alle mennesker har noget, der er lyst og dejligt.”
Det handler om næstekærlighed. I sin allermest radikale form.
Blå bog
Jeanette Bauer
Født 18. januar 1979 i København.
Chef for Kirkens Korshær siden 2021.
Ansat som pressechef i Kirkens Korshær i 2017.
Siden forfremmet til afdelingsleder for presse, politik og analyse.
Har tidligere været chefkonsulent i Kost- og Ernæringsforbundet, kommunikationskonsulent i Industriens Uddannelser, faglig sekretær i FTF og siddet i Sjællands Regionsråd for Socialdemokratiet som formand for social- og psykiatriudvalget.
Uddannet cand.comm. i sundhedsfremme og kommunikation fra RUC i 2010.
Studerede teologi på KU fra 2003-2007 og igen fra 2023 til 2025 som §1a-studerende, der er en efteruddannelse for ikke-teologiske kandidater.
