Når børnene i Kirkens Korshærs børneklub i Thisted mødes mandag eftermiddag, er det ikke kun for hyggens skyld. Her bliver der smurt madpakker med omsorg.
Tekst: Rikke Bolander
Foto: Lea Meilandt
Det er mandag eftermiddag i Det Gule Hus. En pige på 7 år står og kigger tøvende på det store udvalg af pålæg, frugt og gnavegrønt.
”Vil du have æg?” spørger Rikke Frank, socialfaglig medarbejder i Kirkens Korshær. Pigen ryster forsigtigt på hovedet.
”Spegepølse? Rejeost? Et kram?”
Det sidste vil hun gerne have. Og så går det lidt nemmere med at beslutte, hvad der ellers skal med i madpakken.
Madpakkesmøring er en fast del af børneklubben, hvor børnene én efter én smører madpakker til tirsdagens skoledag – i ro og mag sammen med Rikke Frank, der tog initiativet til projektet.
Ekstra forkælelse i madkassen
Da Rikke blev ansat i familietilbuddet tilbage i 2021, havde hun hørt om et lignende koncept i Kirkens Korshær på Christianshavn, og hun besluttede sig for, at det måtte de også have i Thy.
Takket være en række tilskud fra fonde og en god aftale med den lokale kiksefabrik har alle klubbens børn fået deres egen madkasse. Den fylder de hver uge med madder, frugt, gnavegrønt og – som en ekstra forkælelse – pølsehorn, pizzasnegle eller en anden snack, som Rikke Frank eller hendes kollega Pernille Kristoffersen har brugt søndagen på at bage.
I det hele taget fylder mad meget i Børneklubbens program. Hver gang starter de med hjemmebagte boller og frugt, og de slutter af med et måltid hjemmelavet mad. Selvom det indtil videre kun er en gang om ugen, har det stor betydning for børnene. Og for deres forældre.
”Økonomisk betyder én dag mindre faktisk noget for vores familier. Forældrene fortæller også, at det giver dem en kæmpe fred, at de ikke skal tænke eller smøre madpakker om mandagen. Både økonomisk og psykisk. Og når børnene så én dag for eksempel har haft pølsehorn med, kan forældrene slappe lidt mere af, fordi der har været en rigtig god madpakke den her dag.”
Otte halve boller
Hvor meget børnene får at spise i frikvartererne, ved Rikke og Pernille ikke, for det har hverken børnene eller deres forældre lyst til at tale om. Dog er ingen tvivl om, at det er sultne børn, der kommer ind ad døren kl. 15.
”Vi har især én pige, der spiser rigtig meget, når hun kommer. Hun får meget lidt mad, hvis hun overhovedet får noget mad i skolen. Og vi kan godt se, hvilke dage hun kommer herop og ikke har fået noget. Hun er fuldstændig flad, og hun er lidt irritabel. Så sidder vi og spiser i lang tid. Hun kan sagtens spise otte halve boller. Så er man altså sulten, når man kun er ni år,” fortæller Pernille Kristoffersen.
Forskel på frugten
Pernille Kristoffersen og Rikke Frank gør en dyd ud af at have et stort udvalg af både frugt, brød og pålæg. På et fad er der tre-fire slags pølse og en leverpostej. I midten står en plastikfigur af en gris. Omkring en figur af en høne ligger der både kyllingepølser, kyllingepålæg og kyllingeleverpostej.
På forhånd har de skåret agurker og gulerødder i stave, og en stor skål bugner af mørkegrønne ærtebælge. På et kagefad i to etager ligger der bananer, jordbær, pærer, nektariner og blommer.
Flere af børnene skal lige have forklaret forskellen på frugterne, før de tør vælge en. Ellers er banan et sikkert valg. Fem-seks forskellige frugter er tydeligvis ikke noget børnene har at vælge mellem derhjemme.
Læring og nærvær
Æggemadder er i høj kurs, måske fordi det er sjovt at bruge æggedeleren. Men ellers vil de helst have en voksen til at smøre madderne – og det er tydeligt, at børnene har deres faste favoritter.
”Du kan jo lige kigge lidt og få et overblik over de fire med spegepølse, du skal have,” driller Rikke Frank, da turen er kommet til en dreng på 10-11 år. Hun prøver at lokke ham til at vælge både fiskefilet og æg, men han er ikke til at overbevise.
Frugt og grønt ved børnene til gengæld godt, at de skal sige ja til. Og vælger man en bolle, skal man også have et stykke rugbrød.
”Det gør, at du kan løbe stærkt og lære matematik,” som Rikke Frank siger til klubbens yngste medlem, en pige på seks år.
Nærvær med en voksen
En vigtig del af madpakkeprojektet er, at børnene kommer ned enkeltvis, så de har en voksen for sig selv, der har tid og er nærværende. På den måde bliver det med mad til noget positivt og hyggeligt.
”Maden i en økonomisk trængt familie kan godt blive – hvis ikke et tabuemne – så i hvert fald en ting, der skal overstås. Her kan vi hygge om det, snakke om det og bruge tid på det,” fortæller Pernille Kristoffersen.
Når madpakkerne er klar og sat i køleskabet, samles børnene om aftensmaden. Flere tager to og tre gange, før de takker for mad og går hjem – med kærlighed i en boks.
Forhåbentlig bliver skoledagen i morgen lidt sjovere end normalt.
Giv en madapkke til et udsat barn
Uden mad og drikke duer barnet ikke. Giv en madpakke og vær med til at give en god skolestart til et udsat barn.
