Et frirum på egne præmisser

Hos Naapiffik kan socialt udsatte grønlændere finde et fristed med varme, fællesskab og rødder i grønlandsk kultur. Her er der plads til at være – og forståelse for livet mellem to kulturer.

Tekst: Charlotte Lund Didriksen

Havnen i Aarhus ændrer sig i disse år.  Store glasklædte højhuse rejser sig, og kontorer og virksomheder flytter ind det tidligere lidt afsides industriområde.

Midt i alt det nye ligger et rødt hus af ældre dato, omgivet af en vildtvoksende have. På døren er der malet et grønlandsk flag. Her ligger Naapiffik – et værested målrettet udsatte grønlændere – og her dufter af mad, allerede, når man træder ind ad døren. Dagens menu er hakkebøf med kartofler og asier, og der sidder allerede fem mand bænket ved det ene langbord.

Når man træder ind i de små hyggelige lokaler, er det tydeligt at se, at her er den grønlandske kultur i højsædet. På væggene hænger grønlandsk brugskunst, flag og malerier fra indlandsisen. Og alt er skrevet på både dansk og grønlandsk.

Naapiffik drives af Kirkens Korshær og har til formål at give udsatte grønlændere et trygt samlingssted, hvor de kan få hjælp til at navigere i det danske system.

Et værdigt liv fra start til slut

I dag står der en flok kaffekopper klar til at blive fordelt på bordene senere. For der skal være begravelseskaffe for en af de faste besøgende, der er afgået ved døden. Hans familie i Grønland er fløjet hertil, så de sammen med hans venner og stedets ansatte kan mindes ham sammen, efter at kisten er fulgt til graven.

Meget af brugernes liv foregår her, så giver det for mange også god mening at stedet skal danne rammen for begravelsen, fortæller Mads L. Andersen, som er afdelingsleder i Naapiffik.

– Ofte kommer folk her umiddelbart efter, at de er landet med flyet fra Grønland. Mange af dem er på bar bund og de ved ikke, hvor de skal gå hen. Så her tilbyder vi trygge rammer, fællesskab og hjælp til at komme videre. 

– Det er en meget udsat gruppe der kommer her, og de befinder sig i den nederste del af det interne hierarki blandt socialt udsatte, fordi de ofte har svært ved det danske sprog. Vi kan se, at det gør en stor forskel, at vi kan tilbyde et sted, der er særligt for dem. Her er der plads til dem, med det sprog og de særpræg, som de har med, fortæller han.

Plads til grønlandsk kultur

Hver torsdag holder Naapiffik kaffemik med boller og kage, og her plejer guitaren at komme frem, så de kan synge grønlandske sange. De tager ofte ud på ture i naturen eller sejler ud i stedets båd. Og hvert år fejres Grønlands nationaldag med fiskebuffet og et grønlandsk band.

I stedet for mange små borde, som man ofte ser i varmestuer, har man i Naapiffik indrettet sig med langborde. For grønlænderne, der kommer her, færdes ofte i en samlet gruppe, og har det bedst, når de er sammen. Af samme årsag er stedets krea-bord også flyttet ind i opholdsstuen. Så kan man være sammen, selvom man sidder for sig selv og nørkler med perler eller træ.

– Hvis folk kommer her alene i stedet for med den gruppe, som de plejer at færdes i, så ved vi, at der nok er opstået et problem. Så taler vi om det og ser, om det kan løses, forklarer Mads L. Andersen.

En vej ind i samfundet

En af de ting, der kendetegner gruppen af de allermest udsatte grønlændere, er, at mødet med det danske system kan være en stor udfordring. For eksempel er det at få styr på egen økonomi og at blive skrevet op til en bolig temmelig svært. For overhovedet at komme i betragtning til det, skal man have et MitID, og det er ikke nemt, når man er rejst hertil fra Grønland uden papirer.

– Nogle gange er det et større detektivarbejde at få dokumentation nok til, at de kan blive oprettet i systemet. Så må vi ringe til kirkekontoret i den bygd, de kommer fra, og bede dem om en kopi af dåbsattesten, fortæller Mads L. Andersen.
– Det danske kan være svært, ikke mindst, når det handler om bureaukratisk sprog. Derfor bruger vi en del tid på at tage med som bisiddere til møder, så vi er sikre på, at alt det, som vores brugere gerne vil sige, også bliver forstået i den anden ende.

Behovet for forståelse går begge veje

Derfor er en del af rådgivningen på Naapiffik også at skabe en forståelse for de krav, som det danske system stiller til den enkelte. For eksempel skal man huske at åbne brevene fra myndighederne og at reagere på dem. Og man skal øve sig i at skabe tillid på tværs af kulturer.

– Folk er meget tilbageholdende i starten. Ofte har de slået sig på systemet før, og det gør det ikke let at have tillid til, at vi vil dem det godt. Derfor er det vigtigt for os medarbejdere at opbygge en god relation, så det bruger vi meget tid på. Brugerne skal lige se os an, før de rækker ud. Men så kan vi også komme langt, hvis vi først forstår hinanden, siger afdelingslederen.