Kafé Klaus er en varmestue for udsatte mennesker, hjemløse, misbrugere, psykisk syge og ensomme mennesker i en udsat livsposition. Her er det muligt at få et bad og et måltid mad.

Varmestuen tilbyder rådgivning og et fællesskab med stor tryghed. Det er muligt at få mad, et bad, udleveret gratis tøj eller købe billigt tøj i genbrugskælderen. Kafé Klaus er stedet, hvor du kan læse avis, tale med andre brugere, få rådgivning eller en bisidder og fysisk hjælp til for eksempel en flytning.

Varmestuen har åbent 365 dage om året. Det betyder, at varmestuen holder åbent også juleaften og 1. juledag.

Der er ingen aktivitetstilbud tilknyttet varmestuen, men der bliver arrangeret blandt andet ferieture, som der betales for, samt endagsture og foredrag spredt ud over året.

Der er tilknyttet en korshærspræst i nogle timer om ugen, og der er kvindegruppe hver tirsdag.

Om varmestuen Kafé Klaus