Varmestue, der giver hjemløse og socialt udsatte mennesker et trygt sted at være. Her kan man få varmen, indgå i et fællesskab, spise et måltid mad og tage en pause fra livet på gaden.
Kirkens Korshærs varmestue på Nygade i Holstebro er et værested og fristed for socialt udsatte mennesker – typisk hjemløse, misbrugere, psykisk syge eller ensomme – hvor man kan finde tryghed, varme og menneskelig kontakt.
I varmestuen er det muligt at få vejledning, hjælp og støtte til kontakt til sundhedsvæsen, kommunal sagsbehandler og andre offentlige instanser.
Her er det også muligt for et bad og tøjvask, ligesom der er gratis kaffe, te og saft samt mulighed for at købe morgenmad og varm mad til frokost til rimelige priser. Der bliver løbende arrangeret gåture spilaktiviteter, fællessang og forskellige andre aktiviteter.
Vi er HUS Forbi-distributør.








