Fru Prip er et socialt værested og værksted, hvor der opbygges et stærkt fællesskab ved at fokusere på glæden ved at være sammen om noget, slippe tankerne fri og skabe noget med hænderne.
Dagen starter i Fru Prips hyggelige køkken klokken 9.30, hvor dagens muligheder i værkstederne gennemgås, mens der er kaffe og te. Herefter begynder aktiviteterne i husets værksteder, og 11:30 mødes alle til en let grøn frokost.
Efter frokost afsluttes dagens i værkstederne. Værkstederne lukker kl. 13.30, men det er muligt at arbejde videre, indtil butikken lukker.
Produktionen af varer tilpasses løbende efter årstiden og trends. Produkterne fremstilles overvejende af genbrugstekstiler og effekter fra Kirkens Korshærs genbrugsbutikker.









