Glade frivillige i en af Kirkens Korshærs varmestuer

Bliv frivillig

Kirkens Korshær har omkring 8.500 frivillige, der hjælper til i det sociale arbejde og driver vores 233 genbrugsbutikker, der over hele landet er med til at finansiere det sociale arbejde.

Uden frivillige kræfter ville Kirkens Korshær ikke kunne eksistere. Der er altid brug for frivillige og der er plads til mange forskellige kompetencer. Man kan blive frivillig i butik eller på et af vores sociale arbejdssteder f.eks. på en varmestue eller i samtaletjenesten Sct. Nicolai Tjenesten. Der er altid plads til én til i fællesskabet.

Meld dig som frivillig

Skriv gerne, hvilken by, du vil være frivillig i.

... eller find et frivilligjob nær dig

opslag lige nu

Vent venligst, henter data...

Frivillig i butik

Som frivillig i en genbrugsbutik er du med til at generere penge til det sociale arbejde. Du er med til den daglige drift, herunder:

  • Kundebetjening
  • Sortering og prismærkning af tøj og nips
  • Dekoration og opsætning af varerne
  • Holde orden i butik og på lager

Vi kan altid bruge mænd og kvinder, som ved noget om IT til husbehov eller har forstand på bogføring og tal. Har du særlig interesse og viden inden for bøger, dekoration og genbrug generelt, vil vi rigtig gerne gøre brug af din viden.

Frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten

Kirkens Korshær driver udover de mange varmestuer også en landsdækkende telefontjeneste kaldet Sct. Nicolai Tjenesten. Hvis du har tid og overskud i hverdagen til en medmenneskelig samtale med en af vores brugere, så kan du følge understående link for at læse mere om Sct. Nicolai Tjenesten og blive frivillig.

Klik her for at gå til Sct. Nicolai Tjenestens underside.

Frivillig i det sociale arbejde

Kirkens Korshær driver væresteder, dag- og natvarmestuer og herberger fordelt over hele landet. Som frivillig i en varmestue er du i kontakt med udsatte og sårbare mennesker. Det er de frivilliges fornemmeste opgave at møde mennesker med respekt, omsorg og nærvær. Opgaver i varmestuen kan for eksempel være:

  • Den daglige betjening
  • Servering af mad
  • Hjælpe med madlavning
  • Samtaler med brugere af varmestuen
  • Vaske tøj og let oprydning
  • Ordne blomster og andre småopgaver

Der er altid fagligt uddannet personale til stede, så man er ikke alene. Vi vil gerne bringe dine særlige kompetencer og interesser i spil, så det altid er meningsgivende og sjovt at være på arbejde som frivillig.

Kirkens Korshærs logo som skilt på butiksfacade.

Find din butik

Se butikker i nærheden

Du er altid velkommen til at kigge forbi din lokale butik eller varmestue.

Vi glæder os til at byde dig velkommen! Hvis du kan undvære et par timer eller en halv dag om ugen, kan vi tilbyde et ulønnet arbejde med hyggeligt samvær.