Dagvarmestuerne

Dagvarmestuerne i Nørresundby og Aalborg er væresteder for mennesker, der har brug for et trygt sted at være i dagtimerne.

På varmestuerne er der mulighed for at få dækket de helt basale behov: mad, drikke, hvile, hygiejne m.m. Der tilbydes nærvær og fællesskab med både lønnede og frivillige medarbejdere samt de øvrige brugere. På varmestuerne er der masser af hygge og god snak, og der er mulighed for støtte og rådgivning.

Der tilbydes dagligt mad til meget fornuftige priser, samt gratis kaffe og te. I varmestuen har vi fokus på være-gøre-handle begreber, som både dækker over at brugerne har et værested, hvor de kan komme og gå som de er, et sted hvor vi gør noget sammen med brugerne, fx tager på Restrup Kærvej og laver arrangementer og støtten til at skabe handling i deres liv eksempelvis i form af kontakt til kommunale instanser, misbrugsbehandling eller behov for herberg.

Se adresserne og åbningstiderne for vores varmestuer her

Bliv frivillig

Har du lyst til at bidrage til et givende fællesskab, så kan du blive frivillig i dagvarmestuerne. Læs mere her.

Brugere i en af kirkens korshærs varmestuer