Sådan kan vi nedbringe hjemløshed

En mand sidder i en sofa og sover med en hætte over ansigtet

Folketinget har vedtaget, at hjemløshed skal nedbringes. Det er ikke lykkedes. 

Derfor mener vi, at der er brug for en ny politisk plan for, hvordan vi får mennesker ud af hjemløshed.

Vores konkrete forslag er en Hjemløsereform 2.0.

For ingen mennesker skal leve uden et hjem, når vi som samfund har mulighed for at gøre noget ved det.

Alle bør have ret til et hjem

Vi foreslår en ny reform, der bygger videre på hjemløsereformen fra 2023 – men samtidig tager fat på de mangler, der betyder, at for mange mennesker stadig lever uden et hjem.

Vores vigtigste forslag

1. Giv mennesker råd til et hjem
Der skal være boliger, mennesker i hjemløshed har råd til at bo i.

2. Giv nok støtte til at blive boende
Mennesker skal have den støtte, der passer til deres behov – også når behovet er stort og langvarigt.

3. Giv hjælp til de glemte i hjemløshed
Hjælpen skal også nå de mennesker i hjemløshed, der ikke bor på herberg. Mennesker, der sover på gaden, på natvarmestuer eller overnatter hos familie og venner – samt mennesker, der ikke kan stå alene med en bolig, men har behov for ekstra omsorg, støtte og hjælp i hverdagen.

Læs hele forslaget

Download Kirkens Korshærs Hjemløsereform 2.0 og læs alle vores anbefalinger til Folketinget.

Download Notat om Hjemløsereform 2.0

Læs mere om hjemløsetællingen 2026

Hjemløsetællingen 2026

Danmarkskort med farveinddelinger ud fra, hvor i landet hjemløsheden er på sit højeste.