Hjemløsetællingen

VIVE’s nationale hjemløsetælling viser, at 6.028 mennesker levede i hjemløshed i uge 6 i 2026.

Efter hjemløsereformen i 2023 var ambitionen, at færre mennesker skulle opleve langvarig hjemløshed. Alligevel er antallet stort set uændret siden 2024.

Selve hjemløsetællingen er et øjebliksbillede af hjemløsheden i uge 6. Flere mennesker bevæger sig dog ind og ud af hjemløshed hvert år. VIVE vurderer, at omkring 12.000-15.000 mennesker befinder sig i hjemløshed i løbet af et år.

“Hjemløshed er et valg. Ikke den enkeltes. Men vores som samfund.”

Hjemløsheden er ikke faldet

Hvad viser hjemløsetællingen 2026?

6.028
mennesker registreret i hjemløshed i uge 6 i 2026.

5.989
mennesker registreret i 2024.

+39
flere registrerede mennesker end i 2024.

12.000-15.000
VIVE’s skøn over hvor mange mennesker, der i løbet af et år befinder sig i en hjemløshedssituation.

Tallet på 6.028 skal derfor ikke forstås som antallet af mennesker, der er hjemløse i løbet af et helt år. Tællingen er et øjebliksbillede af hjemløsheden i uge 6.

Store forskelle ses landet over

Hjemløshed fordeler sig ikke ens over Danmark. Den er i høj grad koncentreret i landets største byområder.

Næsten halvdelen – 46 procent – af den registrerede hjemløshed findes i hovedstadsområdet. Yderligere 15 procent findes i Aarhus, Odense og Aalborg tilsammen. Det betyder, at de fire største byområder samlet står for 61 procent af hjemløsheden i Danmark.

København har det højeste registrerede antal med 1.572 mennesker i hjemløshed i 2026.

Tallene viser, at hjemløshed i høj grad er et storbyfænomen, men også at udviklingen varierer fra kommune til kommune. Lokale forhold som adgang til boliger, huslejeniveauer og den sociale indsats har betydning for både omfanget af hjemløshed og mulighederne for at komme ud af den.

Vores vurdering

Hjemløsheden står i stampe

Hjemløsetællingen 2026 viser ikke den udvikling, vi havde håbet på.

Efter hjemløsereformen i 2023 var ambitionen af afskaffe langvarig hjemløshed gennem blandt andet Housing First-tilgangen.

Men Housing First kan ikke lykkes uden boliger, mennesker har råd til at bo i.

Den politiske indsats på området har trukket i to forskellige retninger.

På den ene side har politikerne sat en klar ambition om at bekæmpe langvarig hjemløshed gennem Housing First.

På den anden side har de truffet beslutninger, som har gjort det vanskeligere for mennesker med lave indkomster at betale for en bolig. Fordi man politisk har sænket ydelserne for nogle grupper og afskaffet kommunernes mulighed for at yde særlig støtte til huslejen.

Derudover har de ikke skaffet de billige boliger, som var forudsætningen for, at hjemløsereformen skulle have den ønskede effekt.

Ifølge VIVE står vi nu i en situation, hvor omkring 60 procent af mennesker i hjemløshed ikke kan betale en husleje på 3.500 kroner om måneden.

Det gør det svært at få Housing First til at fungere, hvis mennesker ikke har råd til den bolig, de får anvist.

For Housing First kræver to ting:

En bolig, som er til at betale.
Den nødvendige støtte for at kunne blive i boligen.

Hvis én af de to mangler, bliver vejen ud af hjemløshed sværere.

Derfor er det ikke nok at have en ambition om Housing First. Der skal også være boliger, økonomi og social støtte til at få ambitionen til at virke i praksis.