“Vi kan ikke med den ene hånd forsøge at afhjælpe udsathed og så med den anden skubbe folk ud i fattigdom”, skriver Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær.
Tekst: Jeanette Bauer
I en af Kirkens Korshærs varmestuer kommer en kvinde, som tidligere har levet i hjemløshed og boet på herberg.
Sidste år lykkedes det hende – med støtte fra kommunen – at flytte i egen bolig. Endelig undslap hun hjemløsheden og al den usikkerhed og utryghed, der følger med.
Og så alligevel ikke helt. Nu er kvinden nemlig på vej til at blive udsat af sin bolig. Ikke fordi hun har gjort noget forkert. Men fordi hun med kontanthjælpsreformen bliver sat så meget ned i ydelse, at hun ikke længere har råd til at betale sin husleje.
Igen er hun kastet ud i en usikker boligsituation, hvor hun må håbe på, at det er muligt at opstøve en billig bolig.
Det er under al kritik. Men det er desværre langt fra et enestående eksempel. Kontanthjælpsreformen risikerer at forværre situationen for mange socialt udsatte mennesker. Det kalder på politisk handling.
Trods advarsler fra blandt andet os i civilsamfundet blev kontanthjælpsreformen vedtaget i Folketinget i december 2024 og trådte i kraft den 1. juli i år. Med den blev satserne ændret for mange kontanthjælpsmodtagere. Nogle gik op i ydelse. Andre blev sat ned – og for nogle har der været tale om store ændringer.
For eksempel er flere tusinde mennesker blevet placeret på den nye mindstesats. For enlige ikke-forsørgere ligger den på 6.800 kr. om måneden før skat. Ligeledes ligger den nye grundsats for unge på 7.200 kr. Det er så lidt, at det er vanskeligt for de fleste voksne mennesker at leve for.
Oven i det er en række tillæg blevet afskaffet. Aktivitetstillægget til unge er væk. Tillægget til unge med bestemte psykiske diagnoser er afskaffet. Og så er kommunernes mulighed for at tildele særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde forsvundet.
Den særlige støtte har været vigtig for at fastholde mennesker på kanten af hjemløshed i deres bolig. Og så har den været afgørende for at få hjemløse med lav betalingsevne ud i egen bolig. Nu er den væk, og kommunerne står derfor med meget begrænsede muligheder for at hjælpe udsatte mennesker med huslejen.
Kontanthjælpsreformen indeholder bestemt også gode tiltag, ligesom der indføres nye tillæg, som delvist kompenserer nogle af de ramte. Men det ændrer altså ikke på, at mange danskere er blevet sat flere tusinde kroner ned i ydelse om måneden. Og da der ofte er tale om mennesker, der i forvejen har svært ved at få enderne til at mødes, kan det have alvorlige konsekvenser.
Mennesker, der har været så uheldige at miste fodfæstet i en verden, hvor det konstant bliver nemmere at træde ved siden af, risikerer at stå med så lidt på bankkontoen, at de ikke har råd til det basale. Nok at spise. Varmt tøj. Sågar et hjem.
Den udvikling forstærkes af, at betalbare boliger forsvinder med lynets hast. Fra 2021 til 2024 er antallet af boliger med en husleje på under 3.500 kroner om måneden halveret. Langt de fleste koster mere – særligt i de større byer. Det sluger en uoverskuelig del af indkomsten for mennesker på de laveste ydelser.
I Kirkens Korshær mærker vi allerede konsekvenserne af kontanthjælpsreformen. Desperationen øges blandt de ramte, der kommer til os for at få et gratis måltid, varmt tøj eller en madpakke til ungerne. Og det bliver vanskeligere at finde en bolig, der er til at betale, for beboerne på vores herberger.
Det samme er meldingen fra flere kommuner, ifølge DR. I Aalborg fortæller de om mennesker med et rådighedsbeløb på 500-700 kroner til at betale mad og andre fornødenheder for. Fredericia Kommune fortæller om en enlig mor med fire børn, der – efter at faste udgifter er betalt – nu kun har 20 kroner om måneden til mad.
Frederiksberg Kommune har set sig nødsaget til at opsige to aftaler, hvor de administrerede borgernes økonomi, fordi de nu får for lav en ydelse til at kunne betale deres faste udgifter. Og i København har kommunen meddelt flere hjemløse, at de ikke længere kan stå på ventelisten til at få anvist en bolig, fordi de har for lav en indkomst til at kunne betale for en.
Det er helt barokt. Vi har nu medmennesker, der er for fattige til at få hjælp – og som derfor vil blive fastholdt i hjemløshed, selvom de egentligt var klar til at starte på en frisk.
Det harmonerer ikke med den politiske ambition om at nedbringe hjemløshed og udsathed. Kontanthjælpsreformen risikerer at gøre det stikmodsatte: kaste mennesker ud i hjemløshed og fastholde dem dér. Samtidig med, at mange fattiggøres i en grad, hvor det er vanskeligt for dem at få fyldt maven.
Situationen er uacceptabel. Alle mennesker fortjener en værdig tilværelse uden store afsavn. Uanset hvad de har med i bagagen.
Derfor opfordrer vi regeringen og Folketinget til at gentænke konsekvenserne af reformen for dem, der har mindst.
Det behøver ikke at betyde, at alt skal laves om. Men det må være muligt at finde løsninger for de hårdest ramte. Løft de allerlaveste ydelser. Indfør et særtillæg til børnefamilier i fattigdom. Giv kommunerne bedre mulighed for at holde hånden under dem, der ikke kan få enderne til at mødes. Indfør et særtilskud til hjemløse, der skal i egen bolig. Noget må der gøres. Vi kan ikke med den ene hånd forsøge at afhjælpe udsathed og så med den anden skubbe folk ud i fattigdom.
