Efter fire årtier bag et skrivebord har Niels skiftet sagsbehandlingen ud med en frivilligtjans bag disken i varmestuen på Flegmade i Vejle. Hver uge langer han mad over disken til stedets 70 daglige gæster.
Tekst: Charlotte Lund Dideriksen
Foto: Lea Meilandt
Allerede da jeg når til den indhegnede terrasse foran varmestuen, kan jeg tydeligt dufte maden. Det er ved at være frokosttid, og dagens ret er bøf med løg, kartofler og sovs.
Netop sovsen er noget af et tilløbsstykke, og det er også noget, som de frivillige tager alvorligt.
”Det var Anne Marie, der lærte mig op som frivillig. Hun er god til at lave sovs. Jeg er mere til det praktiske såsom at stege bøffer, så vi supplerer hinanden godt. Men sovsen tør jeg ikke binde an med,” siger Niels Koch med et grin.
I mere end to år har han hver uge sikret en god og nærende frokost til varmestuens gæster. Efter et langt arbejdsliv som sagsbehandler skulle der ske noget nyt. Og så blev han frivillig i varmestuen.
”Før sad jeg og afgjorde sager om råstoffer. Først i amtet og siden i regionen. Så jeg var jo mest i kontakt med folk, når det handlede om forurening i den jord, de boede på. Det var jo ærlig talt ikke noget, der scorede mange point hos folk, så det er noget af en forandring at komme på varmestuen.”
Fra råstoffer til råstegte kartofler
Her er hyggeligt. Det er en den første følelse, jeg får, da jeg træder ind over dørtærsklen til varmestuen. Der hænger malerier på væggene, og små borde – med stole og bænke omkring – er spredt omkring i det lyse lokale, der ligger op til det store åbne køkken.
Det sociale arbejde i Vejle har 14 ansatte og omkring 35 frivillige. I varmestuen tager de imod 70 brugere hver dag – og derudover 300-400 mennesker, der kommer fast på stedet. På varmestuen kan man få et pusterum, en kop kaffe, en snak eller måske ligefrem rådgivning, hvis man har lyst til og behov for det.
Der uddeles tøj og soveposer til dem, der har brug for det. Der er et sundhedsrum med stofindtagelsesrum tilknyttet. Og i dag kan man altså også få sig en god bøf.
Køkkenarbejde med socialt tilsnit er et stykke fra Niels’ gamle arbejdsliv, så det krævede lidt mod at tage den første vagt.
”Før sad jeg og afgjorde sager om råstoffer. Først i amtet og siden i regionen. Så jeg var jo mest i kontakt med folk, når det handlede om forurening i den jord, de boede på. Det var jo ærlig talt ikke noget, der scorede mange point hos folk, så det er noget af en forandring at komme på varmestuen,” fortæller Niels.
Han prioriterer at komme hver eneste uge, da det giver ham føling med, hvad der sker i det daglige.
”Jeg plejer at møde ind klokken ni og slutte ved totiden, men så er man også brugt. For der er altså gang i den,” tilføjer han.
En bekendt blev frivillig
Selvom Niels var lidt betænkelig ved at starte på en varmestue, har han ikke fortrudt et eneste sekund. Faktisk har han fået overtalt en god bekendt til også at blive frivillig.
”Da jeg fortalte ham om varmestuen, blev han så nysgerrig, at han pludselig dukkede op hernede. Så nu er han også frivillig her,” fortæller Niels.
Han sender et smil til en bruger, der sætter sig ved bordet. Han vil vist gerne sidde lidt i fred, og det er der plads til. For sådan skal der være i en varmestue. Plads til at sænke skuldrene, slappe af og møde lidt omsorg på egne præmisser.
”Her er det en helt anden hjernehalvdel, der er i brug. Til forskel fra at sidde på kontor er resultaterne meget umiddelbare. Her sikrer vi, at et menneske får et måltid mad og bliver mæt. Det er da til at tage og føle på. Og når jeg møder vores brugere rundt omkring i byen, så får jeg et smil. Så føler jeg, at det betyder noget, og det kan jeg godt lide,” siger Niels.
Den frivillige forskel
Kirkens Korshær har ca. 9.000 frivillige på landsplan. Uden den store indsats, som de lægger i det sociale arbejde og i genbrugsbutikkerne, kunne Kirkens Korshær ikke eksistere. I hvert nummer af Korshærsbladet interviewes en frivillig medarbejder fra enten det sociale arbejde eller en af vores genbrugsbutikker.
