Ida Agger er frivillig på en Kirkens Korshær systue i Aarhus. Her syr hun nyt tøj, tasker og tæpper af genbrugstekstiler og møder mennesker med mange forskellige baggrunde.
Ida Agger syr flittigt for Kirkens Korshær
Foto: Privatfoto og Kirkens Korshær
Tekst: Anna Gudmann Hansen
Ida Agger har altid syet. Hun har syet som barn, hun har syet sit eget tøj, syet til sine børn og til sine børnebørn. Nu syr hun til andre. I seks år har hun nemlig været frivillig i Kirkens Korshærs systue i Aarhus.
– Jeg kunne jo sidde herhjemme og sy ved min egen symaskine, men jeg kan vældig godt lide det fællesskab, der er, og at møde andre mennesker end dem, jeg ellers omgås med.
Sådan svarer hun efter kort betænkningstid, når hun bliver spurgt, hvad hun bedst kan lide ved at være frivillig. Sammen med både yngre og ældre tropper hun op hver tirsdag og finder stof, tegner, klipper og syr.
“For mig er det værdifuldt at lære nogle andre mennesker og nogle andre menneskelige værdier at kende, og at møde andre måder, man også kan leve sit liv på, end den måde, jeg har gjort.”
Tråd og værktøj i systuen Haldorhuset
Lyst til at sy og fællesskab i ét
Ida Agger, der er 71 år, gik på pension efter 40 år som jurist i slutningen af 2017. Hun begyndte hurtigt at tænke: Gud, hvad skal jeg bruge alle de timer til?
– Jeg havde egentlig tænkt, at jeg gerne ville være frivillig, når jeg gik på pension og lave noget helt andet end det, jeg har arbejdet med – og jeg kan rigtig godt lide at sy. Når der så også er et socialt islæt, hvor man laver noget sammen, det er meget værd for mig. Så jeg tænkte, jeg kunne slå min sylyst sammen med at være i et fællesskab og samtidig skabe noget, fortæller hun.
Gamle stoffer får nyt liv i Aarhus
Systuen i Aarhus er et kreativt, socialt arbejdsfællesskab, hvor der syes kjoler, bukser, skjorter, tæpper, tasker, punge og meget andet af genbrugstekstiler.
Det kan være alt fra sengetøj til fine, broderede klokkestrenge, der bliver lavet om til noget nyt. Det kaldes også for redesign, og produkterne sælges i butikker, på markeder og museer.
I dag beskriver hun selv, at hun har ’mange jern i ilden’. Og en af dem er altså at sy alt muligt brugbart, både tøj, puder, tæpper, små tasker og meget andet på den lokale systue. De forskellige ting bliver solgt på påske- og julemarkeder og i en lokal Kirkens Korshær-butik, men hun syr også til steder som museerne Moesgaard og Den Gamle By – på den måde bidrager systuens frivillige kræfter med vigtige midler til driften af Kirkens Korshær.
“Hvis der kommer et ungt menneske, der gerne vil sidde alene i et hjørne og sy, så spørger man ikke hvorfor. Man lytter til det, de selv siger, og det, de vil snakke om. Vi respekterer hinanden. Dét, synes jeg, der er meget værdighed i.”
Tekstiler i systuen Haldorhuset
Møder mange andre mennesker
Det er ikke kun frivillige pensionister, der kommer i systuen. Kirkens Korshær i Aarhus har nemlig en aftale med Aarhus Kommune, så en gang imellem kommer der yngre mennesker, som har brug for et lille ophold i livsbanen, og her finder de nærvær og bidrager med deres tid på systuen. Det betyder med andre ord, at det er personer med mange forskellige baggrunde, som samles over symaskinerne, klippebordene og stofresterne.
– Det har vist sig, vi kan bruge hinanden til mange ting. Det er et fællesskab, som jeg synes er meget menneskeligt værdifuldt for mig, fortæller Ida Agger.
– Jeg synes, det er vildt interessant at snakke med nogle andre, siger hun.
– For mig er det værdifuldt at lære nogle andre mennesker og nogle andre menneskelige værdier at kende, og at møde andre måder, man også kan leve sit liv på, end den måde, jeg har gjort.
At der netop skal være plads til mennesker, der har meget forskelligt med i bagagen, betyder, at der er regler for, hvordan de frivillige opfører sig overfor hinanden. Ida Agger fortæller, at det handler om rummelighed og respekt.
– Vi udfritter ikke hinanden om noget, siger hun.
– Hvis der kommer et ungt menneske, der gerne vil sidde alene i et hjørne og sy, så spørger man ikke hvorfor. Man respekterer folk, som de er. Man lytter til det, de selv siger, og det, de vil snakke om. Vi respekterer hinanden. Dét, synes jeg, der er meget værdighed i.
