“For mange er vi den tætteste relation, de har”

På natvarmestuen i Aalborg hjælper man mennesker i udsathed med alt fra et trygt sted at sove til et par rene underbukser. Men vigtigst af alt tilbyder man hjerterum og et menneske at være nærværende med.

Tekst: Kjartan Andsbjerg

Dér ligger den. Midt på gågaden. Bag en pølsevogn og med kig over til Vor Frue Kirke. Kirkens Korshærs natvarmestue i Aalborg. Man går ind gennem den store port og straks springer gårdens farverige plankeværk i øjnene. Motiver fra Aalborg. Af mennesker og oplevelser. Leder af varmestuen, Bo Lykke Vester, forklarer:

– Hvis man træder lidt tilbage, kan man se, det er store træer, der indrammer Aalborg.

Og ganske rigtigt. Træder man et par skridt tilbage, kommer motivet til sin fulde ret. Det betaler sig at være tålmodig og til stede i nuet. Ligesom det gør med mennesker. Det ved natvarmestuelederen alt om, efter at havearbejdet i Kirkens Korshær i syv år.

– Det griber om sig, som han siger, da han viser mig rundt i varmestues hovedlokale og de tre soverum med dæmpet belysning.

En insisterende ro

I Aalborg ligger natvarmestuen i de samme lokaler som dagvarmestuen. Når klokken nærmer sig midnat, bliver alle uden et behov for overnatning venligt bedt om at gå, så der kan blive ro for de mennesker, der har brug for at overnatte. Bo Lykke Vester forklarer:

-Alle kan komme ind, men vi insisterer på, at det skal være et roligt og trygt sted. Hvis man vil have alt det andet, kan man gå ned på bodegaerne rundt omkring i byen. Men det er ikke det, vi skal være. Vi skal være en modpol.

Når ro er centralt på natvarmestuen, skyldes det, at livet på gaden ofte er præget af alt andet. Derfor er det vigtigt, at natvarmestuen giver folk nogle rolige rammer, som ofte er en mangelvare i ellers kaotiske liv.

– Vi skal skabe ro og plads til, at de kan være der med deres kaos. Som hjemløs er du hele dagen i et gademiljø. Det kan være højspændt af konflikter. Du kan også risikere, at du kommer op at slås. Du skal måske mødes med læge og sagsbehandler. Der er rigtig mange ting, der igennem sådan en hel dag, forklarer han og fortsætter:

– Med så meget kaos er der også brug for en modpol. For dagen efter, så er der kaos igen.

Uro er en fast bestanddel af livet på gaden. Og det samme er utryghed ifølge natvarmestuelederen.

– Det er jo en meget, meget utryg følelse at ligge helt alene under et eller andet halvtag, hvor alle kan komme forbi. Og man hører jo også, at man kan blive udsat for rigtig mange grimme ting, siger han.

– Derfor skal vi kunne invitere folk ind og sikre, at de i hvert fald kan få en god nat uden at være utrygge. Det er det, natvarmestuen skal kunne i min optik. Vi skaber en pause for mennesker, som har brug for et helle.

Det basale og det menneskelige

Over en kop kaffe på Bo Lykke Vesters kontor prøver jeg at opklare, hvad natvarmestuen ellers hjælper folk med. Helt nemt er det ikke, for der lader ikke til at være den ting, natvarmestuen ikke hjælper med.

– Det er nogle helt basale behov, vi dækker. Det er, at man kan komme i bad. At man kan komme på toilettet. At man kan få noget at spise, hvis man ikke har fået noget at spise i løbet af dagen. At man kan få en varm jakke, når der er koldt. At man kan få noget rent undertøj, hvis man har behov for det, fortæller varmestuelederen.

Selvom natvarmestuen hjælper med alle slags behov, er det dog ikke altid, det er lige nemt at tage imod hjælpen, forklarer han.

– Der er nogle, der har rigtig svært ved at tage imod hjælp. Nogle gange kommer folk uden sko på om vinteren. De har så mange psykiske udfordringer, at de slet ikke kan overskue tanken om sko, siger han.

– Så må man sige: ‘Jeg kan se, du ikke har sko på, og det er faktisk ret koldt udenfor. Hvad tænker du? Jeg har måske nogle rene strømper ovenpå, og jeg har nok også nogle sko. Skal jeg prøve at kigge på, om det kunne være muligt for dig?’. Det er vigtigt også at give dem valget. For de skal også have retten til at sige nej. Det er deres liv.

Arbejdet med at afhjælpe basale afsavn fylder meget på natvarmestuen. Men måske vigtigst af alt så tilbyder personalet hjerterum, varme og nogen at tale med, fortæller Bo Lykke Vester.

– De mennesker, der kommer her, har det rigtig, rigtig svært. De har måske et misbrug. Der er også nogle, der kæmper rigtig meget med det psykiske. Derfor er det så vigtigt for os at skabe ro. For så får folk nemmere ved at sætte ord på deres følelser, og tale om deres problemer.

Ifølge natvarmestuen er det afgørende at give plads til, at de besøgende kan lufte deres frustrationer.

– Vi skal give dem rum til at lufte deres frustrationer, så de kan puste ud. Det er vigtigt, at vi hjælper dem ud af den konflikt, de selv er i vildrede over. Og det kan man ved at møde dem lige der, hvor de er, og hjælpe med at få sat de ord på det, som de ikke selv kan få sat ord på.

Kirkens Korshær møder mennesker i øjenhøjde, også når de ligger ned. Det er afgørende for arbejdet, mener Bo Lykke Vester. Der er en kompromisløshed i det møde, forklarer han.

– Vi havde en bruger, som døde af alkoholafhængighed. Jeg har kendt ham, siden jeg startede her. Desværre sagde kroppen stop for to år siden. Han døde på hospitalet, hvor en af vores medarbejdere sad ved hans side, for det var hans ønske, at vi skulle være der. Så der sad en og holdt ham i hånden, da han lukkede sine øjne for sidste gang.

– Og det er jo det, som jeg synes, at vi kan i vores arbejde. Vi siger, vi møder folk i øjenhøjde – også når de ligger ned. Vi ser dem også i øjnene, inden de lukker dem for sidste gang, og sørger for, at de kommer værdigt herfra.

Selvom det ikke altid er nemt at give folk den værdighed, de fortjener, er det afgørende for natvarmestuelederen.

– For mange af dem, er vi den tætteste relation, de har, så vi skal også der, når det er hårdt.

Tre livskriser fra hjemløshed

Bo Lykke Vester fortæller, at han ofte bliver spurgt, hvordan man overhovedet kan blive hjemløs i et velfærdssamfund som det danske. For at illustrere det fortæller han om en mand, der kom på natvarmestuen i flere år.

Manden havde haft styr på alt. Han havde job, kone, barn og lejlighed. Så mistede han jobbet og begyndte at drikke. Så forlod konen ham med barnet og tingene ramlede. Pludselig kunne han ikke betale huslejen og blev sat på gaden.

For Bo Lykke Vester illustrerer historien, at de besøgende på natvarmestuen er helt almindelige mennesker med lidt ekstra bagage. Som han siger:

– Vi er alle kun tre livskriser fra hjemløshed.

Men historien illustrerer også, at der er håb. Gennem mange og lange samtaler lykkedes det at hjælpe manden hen et sted, hvor han var klar til at tage imod hjælp. Han kom i egen bolig og kunne få besøg af sin datter, selvom han desværre døde et par år senere.

– Selvom det er en meget ulykkelig historie på rigtig mange måder, så viser den også at der er en vej tilbage. Men den kan være lang. I Kirkens Korshær skal vi ikke presse folk til noget, de ikke er klar til. Det er: Kom som du er, gå som du vil. Vi hjælper folk med støttende samtaler. Og bygger dem stille og roligt op, så de bliver klar til at komme videre. I deres tempo. Ikke i vores.