Ingen børn skal vokse op i fattigdom
I Kirkens Korshær mener vi, at det er uacceptabelt, at børn i Danmark vokser op i fattigdom. For alle børn fortjener en god barndom og en god start på livet – uden afsavn.

Knap 50.000 børn lever i fattigdom i Danmark. De risikerer at mangle basale ting som nok og varieret mad, nødvendigt tøj og legetøj, fællesskaber og stabile relationer. Det er afsavn, som kan være ødelæggende for deres nutid og fremtid.
Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Alle børn har ret til at vokse op med de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig. Ingen bør vokse op med basale afsavn.
Derfor arbejder Kirkens Korshær for at gøre børnefattigdom til fortid i Danmark.
“Fattigdom gør ikke kun ondt nu og her. Det forværrer også børns livsmuligheder i fremtiden. Det er uværdigt for det enkelte menneske, og det er uværdigt for det danske velfærdssamfund. Det skal vi gøre op med.”
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Hvad er fattigdom?
Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse, men den mest benyttede er Danmarks Statistiks mål for relativ fattigdom. Ifølge det er man – i grove træk – fattig, hvis man som familie har en årsindkomst under halvdelen af det, der er typisk for en sammenlignelig familietype. Det er denne indkomst, som udgør fattigdomsgrænsen.
Familier med formuer over halvdelen af en typisk årsindkomst og familier, hvor hovedforsørgeren er studerende, regnes ikke med som fattige.
Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse ligger på niveau med de såkaldte minimumsbudgetter. Det er eksperters vurdering af, hvad det som minimum kræver for forskellige typer af familier at leve et sundt, men beskedent liv.
Det er overvejende familier med én eller flere forældre i kontanthjælpssystemet, der falder under fattigdomsgrænsen. Der er dog også familier, hvor forældrene enten er på en anden type overførselsindkomst (for eksempel førtidspension), har et lavt lønnet job, er selvstændig eller slet ikke har nogen indkomst.
Forslag om fattigdomslov
Gennem verdensmålene har Danmark forpligtet sig på at halvere andelen af danskere i fattigdom inden 2030. I dag ligger vi stadig over niveauet i 2015, og i 2023 steg antallet af børn i fattigdom endda efter et par år med fald.
Der er behov for en større politisk indsats på området.
For at bekæmpe børnefattigdom – og fattigdom generelt – har vi i Kirkens Korshær foreslået en bindende fattigdomslov. Den forpligter blandt andet den siddende regering til at udarbejde en handleplan for, hvordan den vil bekæmpe fattigdom. Desuden skal regeringen hvert år måles på, om den har gjort nok for at bekæmpe fattigdom.
Ideen blev stillet som beslutningsforslag i Folketinget i maj 2024. Trods opbakning fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre blev forslaget ikke vedtaget.
I december 2024 blev en ny kontanthjælpsreform vedtaget. Reformen indeholder forbedringer for nogle familier i fattigdom. Desværre vil den for andre betyde et markant fald i indtægt.
For de fleste familier i fattigdom vil reformen ikke gøre den store forskel. Ifølge ministeriets udregninger vil reformen blot løfte 4.000 børn ud af fattigdom – i 2045. Det er langt fra nok – eller hurtigt nok.
Handleplan mod børnefattigdom
I Kirkens Korshær har vi sammen med en række andre organisationer udarbejdet et udspil til en handleplan mod børnefattigdom. Den kommer med 40 anbefalinger til, hvordan vi som samfund kan bekæmpe børnefattigdom.
Centralt for udspillet er anerkendelsen af, at det er nødvendigt at sætte ind på en lang række områder. Fordi mennesker er forskellige. Og fordi fattigdom er et komplekst problem.
Nogle familier har brug for bedre og mere individuel hjælp til at komme i job. For andre er det dog ikke en mulighed, da de ikke er i stand til at varetage et job. Derfor er det nødvendigt at hæve de laveste ydelser
Mange familier i fattigdom kæmper med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som bidrager til deres afsavn. Derfor er et centralt budskab i udspillet, at de skal have mere håndholdt hjælp til at håndtere udfordringer i dagligdagen.
Endelig fokuserer udspillet på, hvordan vi kan sætte ind i de andre arenaer, hvor børn befinder sig til daglig – i daginstitutionen, skolen og fritidslivet. Det er nødvendigt, hvis vi vil afbøde konsekvenserne af fattigdommen.
Formålet med udspillet er at inspirere politikerne. At vise dem, hvor mange forskellige områder, de kan sætte ind på. Og dermed også vise, at der ikke er nogen undskyldning for at lade være.
Afsavn hos børn i Danmark
I 2019 vedtog Folketinget et midlertidigt tilskud til familier med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller den daværende integrationsydelse (nu SHO-ydelse). En undersøgelse blandt familierne foretaget af VIVE viste, at de det seneste år havde oplevet følgende afsavn, fordi de ikke havde råd:
- 7 procent svarede, at de havde undladt at give lægeordineret medicin til børnene.
- 10 procent svarede, at de havde undladt at give børnene nødvendige måltider.
- 21 procent svarede, at de havde undladt at give børnene frugt eller grøntsager hver dag.
- 24 procent svarede, at børnene måtte undlade at have en gave med til klassekammeraters fødselsdage.
- 34 procent svarede, at de har måttet undvære børnebøger, legetøj og lignende til de mindste.
- 35 procent svarede, at de havde undladt at give børnene nødvendigt tøj eller fodtøj.
- 45 procent svarede, at børnene måtte undlade at holde fødselsdagsfest for klassekammeraterne.
- 48 procent svarede, at børnene måtte undlade at gå til faste fritidsaktiviteter.





