Høringssvar 20. september 2023
Der er ingen tvivl om, at antallet af mennesker, som lever i hjemløshed, skal sænkes markant. Derfor er Kirkens Korshær positive overfor forslaget om ændringer i loven om social service. Et forslag, som dog også rejser en række bekymringer
Der er behov for, at antallet af mennesker, som lever med hjemløshed, reduceres markant, og at vi skal gøre op med langvarig hjemløshed. Derfor er Kirkens Korshær indledningsvis også positive over de forslag til ændringen af loven om social service, der ligger i lovforslaget. Sådan lyder det fra Kirkens Korshær i et nyt høringssvar.
Lovforslaget er en kulmination på mange års arbejde, og markerer en ny måde at gå til kampen mod hjemløshed. Det er der uden tvivl behov for.
Men forslaget vækker også bekymringer. Ikke mindst i forhold til de konsekvenser det kan have for det enkelte menneske og dets ret til selvbestemmelse. Derfor mener Kirkens Korshær, at der er et behov for en grundlæggende ændring af, hvad hjemløseindsatsens opgave er. Så udgangspunktet bliver den enkeltes behov – ikke systemets ydelser.
Kirkens Korshærs anbefalinger
- Mennesker i hjemløsheds selvbestemmelse ift. leverandør af bostøtte skal gøres til en rettighed
- Mennesker i hjemløshed skal have en høj grad af indflydelse på placering, karakter mm. af egen bolig
- Kommunerne bør få statsrefusion for bostøtteindsats efter den nye §85a for alle borgere i målgruppen
- Det skal sikres, at kommunernes tildeling af bostøtte tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte frem for den kommunale økonomi

Har du spørgsmål?
Kontakt Morten Østergaard Sørensen på
23 10 63 83 eller mos@kirkenskorshaer.dk



