I Danmark skal ingen leve i hjemløshed

I Kirkens Korshær er vores holdning klar. Ét menneske i hjemløshed er et for meget.

kk-078-aspect-ratio-1000-1000

5.989 mennesker lever i hjemløshed i Danmark, ifølge den seneste hjemløseoptælling.

Det er 5.989 for mange. Hjemløshed er ikke bare et spørgsmål om manglende tag over hovedet. Det er ofte et symptom på dybe sociale problemer – psykisk sårbarhed, misbrug, fattigdom, ensomhed og brudte relationer. I Kirkens Korshær møder vi mennesker i hjemløshed hver dag. På vores varmestuer, herberger og nødherberger over hele landet. Vi lytter. Vi hjælper. Og vi tror på, at ingen skal stå alene.

Hjemløshed i Danmark

Mennesker i hjemløshed
5989
Er over 60 år
451
Er mellem 18 og 24 år
744
Lever med en form for afhængighed
66%
Lever med en psykisk sygdom
62%

Ét menneske i hjemløshed er ét for meget

I Kirkens Korshær møder vi mennesker i hjemløshed hver dag. Vi møder dem på vores varmestuer, herberger og andre sociale tilbud over hele landet. De bærer alle på en unik og barsk historie, og de er nogle af vores allermest udsatte her til lands. Manglen på bolig er ofte et symptom på et komplekst virvar af sociale problemer.

Vi ved, at en målrettet indsats mod hjemløshed virker. Det ser vi i de kommuner, der lægger en plan og følger den. Hvor de arbejder tæt sammen på tværs af sektorer og indsatser – bl.a. med os i civilsamfundet – om at løse opgaven. Hvor der fx er selvbestemmelse, boliger, der er til at betale og støtte til at gøre boligen til et hjem. Derfor bakker vi op om Housing First-princippet.

Housing First – vejen ud af hjemløshed

Housing First er en internationalt anerkendt tilgang i kampen mod hjemløshed – og et af de mest virksomme redskaber, vi har.

Metoden er enkel, men effektiv:

“Giv mennesker i hjemløshed en permanent bolig som det første – uden krav eller betingelser. Og tilbyd individuel støtte, så boligen kan blive til et hjem.”

Mennesker i hjemløshed har ofte komplekse udfordringer: psykisk sårbarhed, afhængighed, fattigdom og brudte relationer. Derfor handler Housing First ikke kun om tag over hovedet, men om at bygge et fundament for et værdigt liv.

I Housing First respekterer vi det enkelte menneskes valg og behov. Vi støtter – uden at styre. Og vi ved, at forandring kræver tid, tillid og tålmodighed.

Housing First kort fortalt

 

  • Permanent bolig tilbydes som det første – uden krav

  • Støtte skræddersyes den enkeltes behov

  • Hjælpen varer så længe, der er behov

  • Fokus på værdighed, selvbestemmelse og relationer

  • Virker bedst i samarbejde mellem kommune, civilsamfund og fagfolk

 

Støt vores arbejde

Hjælp os med at gøre en forskel for fattige og udsatte i Danmark.

Med din støtte kan vi blandt andet give varme, mad og fællesskab til mennesker i nød.

Herberg18-aspect-ratio-1920-1296