Udsatte indlægges 28 gange oftere: Kan sundheden komme til dem?


Sundhedsrummet i Kirkens Korshærs sociale arbejde i Odense. Foto: Massimo Fiorentino

Jyllandsposten bragte forleden en artikel med overskriften, ’Hjemløse på Hospital: Udsatte indlægges 28 gange oftere’. I artiklen beskrives det, hvordan socialt udsatte mennesker med både fysiske og psykiske sygdomme i langt højere grad end gennemsnittet, er i kontakt med sundhedsvæsenet. ”Udsatte mænd lever i gennemsnit 19 år kortere end andre mænd, og kvinderne får 17 færre år,” fortælles det. 

Det er triste tal, men historien som sådan er ikke nogen nyhed. 

- Sådan har det været i mange år, siger Heinz Wolf, leder af Kirkens Korshærs dag- og natvarmestue i Odense, som også lægger kvadratmeter til et stofindtagelsesrum, hvor byens misbrugere kan tage deres stoffer under ordnede forhold med varmestuens medarbejdere standby, skulle noget gå galt. 

På adressen findes også et sundhedsrum, som gæstes af udsatte mennesker med behov for sårpleje, et helt generelt sundhedstjek eller med ønske om ledsagelse til behandling i det etablerede behandlingssystem.

Heinz Wolf fortsætter: 

- Vores sundhedsvæsen har svært ved at behandle mennesker med komplekse sundhedsproblemer, når de samtidigt har misbrug. Dette gælder både for de fysiske og psykiske sygdomme. I vores sundhedsrum i Odense oplever vi, at de brugere, der kommer til os, har massivt behov for ledsagelse til og igennem sundhedssystemet, hvis behandlingen skal lykkes.

Wolf fortæller, at indlæggelsestiden på de psykiatriske afdelinger er blevet væsentligt reduceret, og at brugerne bliver udskrevet til gaden, uden penge til eventuel medicin og uden en plan for den videre behandling.
 
- Ofte, når brugerne kommer til os med sundhedsproblemer, er det først, når smerterne er meget store og problemet er blevet meget stort. Tit og ofte er sygdommen blevet kronisk og derved meget omkostningsfuld at behandle. På væresteder og herberger er der for få ressourcer til at arbejde mere forebyggende med sundhed, så problematikkerne ikke vokser sig så store for de enkelte mennesker. Når vi så endelig kommer i gang med at hjælpe de udsatte mennesker, så er det ofte så sent i forløbet, at der kan være varige skader, da der nu er tale om kroniske sygdomme, konstaterer han. 

Problemer ved lægebesøg
Ifølge Heinz Wolf er mange af varmestuens brugere udfordret af besøg hos praktiserende læger. Udsatte mennesker skifter ofte kommune, de er vanskelige at have i et fyldt venteværelse, og de har svært at overholde de aftaler, der skal til, for at få ordnet deres sundhedsudfordringer, lyder det. 

Løsningen bliver lægevagten eller skadestuen, som samfundsøkonomisk er en væsentligt dyrere løsning, påpeger han. 

Sundheden skal komme til os
Findes der så en oplagt løsning? Heinz Wolf har i hvert fald et forslag: 

- Hvis vi, for alvor, skal gøre noget ved sundheden blandt de mennesker, der kommer hos os, så skal sundheden komme til os, hvor de socialt udsatte mennesker kommer. Så ville vi kunne arbejde meget mere forebyggende og ville kunne behandle hurtigt og rettidigt.

Som eksempel nævner han den model, som flere plejehjem benytter sig af, hvor en fast læge er tilknyttet det enkelte hjem. På den måde skal de ældre mennesker ikke transporteres til deres læge, hver gang der er noget galt, da lægen ganske enkelt kigger forbi plejehjemmet nogle timer hver uge.

- Et sådant fokus på hurtig hjælp og forebyggende hjælp til socialt udsatte ville kunne spare samfundet for rigtigt mange penge, da mange, afbrudte, indlæggelser, er dyre. Samtidig er den dårlige sundhed en forhindring for de enkelte socialt udsatte mennesker, når de ønsker forandring i deres liv, i forhold til blandt andet bolig og misbrug.

Artiklen i Jyllandsposten kan (med abonnement) læses her