Livet på gaden er et rotteliv

Tekst: Martha Madsen
Foto: Massimo Fiorentino

Niels sidder på den kolde asfalt og kigger på danskerne, der går forbi. De har travlt, skal på arbejde, har to-go kaffe i hænderne og ser kun telefonen. De er normale og lever i et samfund, som Niels ikke tilhører. Nok er han dansker, men danskerne ser ham ikke, husker ham ikke, hører ham ikke. Hvis de alligevel ser ham, skifter de fortov. 

Han ser også farlig ud. Vildt skæg og plettet tøj. Han lugter også. Er sikkert farlig. Utryghedsskabende. Sådan går klicheen om en hjemløs.

- Jeg havde en skraber, men da den blev sløv, gjorde det ondt at barbere mig, og jeg havde ikke råd til en ny, så jeg kunne ikke barbere mig mere, fortæller Niels. 

Forskellen mellem Niels og den såkaldt normale dansker er dyb, men den handler ikke kun om viltert skæg. Den handler om forholdet til omverdenen. 

Alt i Niels handler om at beskytte sig selv og overleve. Han er udsat, hele tiden. 

- Du føler dig ikke som en del af samfundet, når du er hjemløs. Du sidder udenfor og kigger ind - sammen med rotterne, siger han.

Gled ud på gaden
I dag er der ikke meget hjemløs over Niels. Hans grå hår er redt, han er glatbarberet og ser væsentligt yngre ud end de 69 år. Under den grønne sweater er skjorten hvid og vinkelret. 

Hvordan gik det til, at han sov på gaden? Niels kan ikke huske det. Han havde levet et helt almindeligt liv. Studerede på universitetet, passede sit arbejde, nåede pensionsalderen. Men en dag ville han ikke leve længere. Det var en tåget periode.

- Det var en depression, det ved jeg i dag, forklarer Niels, der gled fra bolig til gaden uden at lagre det i hukommelsen, fordi hans mentale tilstand var belastet af tanker om selvmord. 

Men gaden, den ramte han. Pensionen ophørte, da han blev erklæret forsvundet. Og så krævede selv basale nødvendigheder planlægning. 

- Der er ikke særligt mange offentlige toiletter tilbage, fortæller Niels. 

Derfor skulle han altid sørge for at have 11 kroner på sig. Seks kroner til det billigste rugbrød og en femmer til toilettet på togstationen.

Rotterne kommer
Havde han alligevel betalt for toilettet, kunne han måske nå en hurtig etagevask. Men kun én kropsdel af gangen. Blev han derinde for længe, blev personalet sure og smed ham ud. En anden gang kunne han vaske sit tøj i håndvasken. Så skulle han bare holde ud at gå med vådt tøj, indtil det tørrede på ham. 

- Tag endelig ikke fejl, mange hjemløse går lige så meget op i, hvad andre tænker om dem, som andre gør, fortæller Niels.

Han kunne udmærket godt lugte sig selv. Det lagde bare endnu en barriere mellem ham og de andre. 

Han begik ikke selvmord, men han var ikke længere en del af det samfund, han havde levet i hele sit liv.

- Du lever sammen med rotterne. De kommer, hvis du har mad til overs. Du lever sammen med rotterne på bagsiden af samfundet, fortæller Niels.

Overlevelse hver dag
Når du er udsat, om det så handler om hjemløshed, trængt økonomi, fysiske eller psykiske problemer, så skal du overleve dine problemer hver dag. 

Du skal samle flasker nok til at dæmpe mavens knurren. Finde et måske trygt sted at sove. Aflæse om mennesket foran dig er en trussel. Så er der ikke meget overskud tilbage.

Og ifølge Niels er det netop overskud, der skal til, hvis man som udsat skal kunne komme videre.

- Du har selv et ansvar for at løse dine problemer, men du kan ikke gøre det alene i det her samfund, siger han.

Hvor skal der være plads til planer for fremtiden, til selvudvikling, til at være skrøbelig og bede om hjælp, når alt i hovedet er optaget af at være stærk, så andre ikke tæver dig og stjæler dine ting?

Altid på vagt
Da Niels blev opdaget under en optælling af hjemløse, ville han ikke have hjælp. Han manglede skam ikke noget, svarede han gadeplansmedarbejderne.

- Jeg manglede jo alt! Men du beskytter dig selv. De var fremmede mennesker, og dem lærer du at være på vagt overfor, fortæller Niels.

Det, der skal til, er tid og forståelse, mener Niels. Forståelse for, at mennesker på randen af samfundet beskytter sig selv, fordi de er blevet ramt før, og forståelse for, at det overskud, der skal til, det har de ikke altid. 

I dag bor Niels på herberg. Han lærte at stole på gadeplansmedarbejderen og fik den hjælp, han havde behov for. Han kom videre. Men Niels er bare en af mange historier, og som han siger, er udsatte mennesker jo også individer:

- Hver har sin sandhed, sin historie.

 

Kom ud på gaden og hør de historier:

Gadens Stemmer er en socialøkonomisk virksomhed, som udbyder byvandringer, kanalrundfarter og foredrag med borgere, som det ordinære arbejdsmarked ikke formår at rumme. Virksomheden skaber meningsgivende beskæftigelse for borgerne som guide og foredragsholder med fokus på personlige fortællinger fra et liv som udsat og i skyggen af det ordinære samfund. Gadens Stemmer arbejder for øget livskvalitet for guiderne og styrket sammenhængskraft i samfundet via mødet mellem mennesker.

Bestilling af byvandringer, kanalrundfarter og foredrag: www.gadensstemmer.dk

Hjemløse i Danmark

Der er ifølge seneste hjemløsetælling 6635 hjemløse mennesker i Danmark.

*Niels er ikke vedkommendes rigtige navn, men han er Korshærsbladet bekendt.