Fællesskabet er i fare


Lighed og velfærd er grundlæggende værdier i Danmark. Og de kommer af fællesskabet. Men hvis vi ikke passer på, går fællesskabet fløjten – og så bliver det et problem for alle.

Tekst: Martha Madsen
Orginalfoto: Massimo Fiorentino

Danmark er et lille land, men et af verdens lykkeligste, rigeste og mest lige. Sådan lyder én historie.

En anden historie er, at over 200.000 danskere er socialt udsatte. Over 1 million er i risikozonen. En stor del af dem har så massive problemer, at de føler sig sat uden for fællesskabet. Det viser TrygFondens Fællesskabsmåling.

Når nu størstedelen af danskerne – 78 procent af dem – lige nu har det godt nok, hvorfor skal vi så bekymre os om resten?

Fordi det har omfattende negative konsekvenser for den enkelte og for samfundet. Vi risikerer et polariseret samfund. 

- Det er ikke kun et spørgsmål om den enkeltes trivsel. Vi har som samfund meget at miste, hvis vi bevæger os i retning af øget polarisering – hele fundamentet for vores samfunds sammenhængskraft hviler på muligheden for at være med, siger Christoffer Elbrønd, projektleder i TrygFonden, der sammen med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidligere SFI, i dag VIVE) står bag analysen af, hvordan danskerne har det – og om de føler sig som en del af fællesskabet.

En udansk udvikling
Det danske velfærdssamfund er baseret på fællesskab. Alle betaler ind, alle kan få hjælp. Det er gennemsigtigt, retfærdigt og lige – det skal vi kunne stole på. Sådan forklarer Knud Aarup fællesskabets vigtighed i Danmark. Han er tidligere chef i Socialstyrelsen og er i dag formand for Socialpolitisk Forening og medlem af korshærsrådet i Aarhus.

Men i 2017 er det en illusion at tro, at det samfundsfællesskab hjælper alle.

- Vi taler som om, velfærd angår os alle sammen, men velfærden er kun til for de 80 procent, der har det godt. De 20 procent svageste bliver sat af – sat udenfor, siger Knud Aarup, der er aktuel med bogen Fra udenforskab til fællesskab.

Der bliver skåret i ydelserne, og kravene optrappes, mens hjælpen udebliver. Sådan er oplevelsen af det fællesskab, man føler sig lukket ude af. Det handler om følelsen af retfærdighed. Får andre mere, end de kan bruge, mens man selv får mindre, end man har behov for, så mister man tilliden til fællesskabet. 

Hvordan er det kommet dertil?

- I Danmark valgte vi fællesskabet som garant for lighed og velfærd, men de sidste 20 år har der udviklet sig en udansk tro på, at enhver er sig selv nærmest. At hvis vi overlader alt til den enkelte, så får vi et bedre samfund. Det er en bekymrende udvikling, siger Knud Aarup.

Sådan skabes fjendebilleder
Vi har fjernet os fra hinanden de sidste 25 år. Få får for meget, og flere får for lidt. Uligheden er steget. Støt og konstant. Sådan konkluderede Det Økonomiske Råd i 2016.

- Når der er stigende ulighed, så betyder det jo, at der er nogen, der ikke har fået del i væksten. Det er skævt, når nogen har meget og andre har lidt, siger Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Den slags skævheder skaber modsætninger. Det bliver os og de andre.

- Det ser vi i andre lande, f.eks. USA, hvor rige mennesker bor i rige områder, og de fattige bor i fattige områder. Man kender ikke til hinanden, og så skabes der fjendebilleder, forklarer Bent Greve.

Ulighed har konsekvenser både for samfundet og individet. F.eks. betyder ulighed ifølge OECD lavere økonomisk vækst for hele samfundet. Det betyder også lavere middellevetid for udsatte mennesker, og at deres børn får dårligere muligheder for at få en uddannelse, mener Bent Greve.

- Velstillede mennesker får bedre og hurtigere behandling i sundhedsvæsenet, det kan vi se allerede nu. Som udsat dør du tidligere, forklarer han.

Fællesskab kræver forståelse
Men vi kan vende udviklingen. For ifølge Fællesskabsmålingen vil de fleste danskere gerne være en del af fællesskabet. Størstedelen vil gerne arbejde, de stemmer ved valgene og er frivillige eller medlemmer af foreninger og fritidsaktiviteter. De skal bare have mulighed for det.

- Vi er nødt til at komme væk fra at tale om de mennesker som nogen, der ikke gider. De har nogle barrierer, der skal håndteres, før de kan komme i job, men de vil gerne. Så spørgsmålet er, hvordan kan vi hjælpe dem, lyder det fra Christoffer Elbrønd.

Socialt udsatte døjer med fysiske og psykiske helbredsproblemer, med arbejdsløshed, dårlig økonomi og ensomhed. Problemerne går på tværs af livsområder, vikler ind i hinanden og bliver svære at løse. 

- Det er først når vi retter fokus mod de barrierer, som står imellem den enkelte og fællesskabet, at vi for alvor kan skabe ens muligheder for alle, siger Christoffer Elbrønd.

 

Langt mere af malmen så hvid og så rød fik andre i bjerg og i bytte; hos dansken dog findes det daglige brød ej mindre i fattigmands hytte; og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget, og færre for lidt.

- N.F.S. Grundtvig  

 

 *Grafik: Fællesskabsmålingen, TrygFonden og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, 2017