Drømmen om en varmestue


T.v. korshærspræst Kathrine Brorsen og t.h. Maria Benzon, der sammen gør Kirkens Korshærs sociale arbejde på Lolland og Falster til virkelighed.

Tekst og billede: Martha Madsen

Her skal der ligge en varmestue… måske. Det kommer an på, hvad det viser sig, at mennesker i området har brug for. Maria Benzon slår ud med armene, når hun taler om fremtiden for Kirkens Korshær på Lolland og Falster. 

Kirkens Korshær har genbrugsbutikker på Lolland og Falster, men det er ukendt land for det sociale arbejde. Derfor blev først Kathrine Brorsen ansat af Folkekirken som korshærspræst og begyndte den 1. januar 2017, og derefter blev Maria Benzon ansat som projektleder med start den 1. marts 2017. Sammen skal de finde ud af, hvad der er behov for, og hvordan Kirkens Korshær kan afhjælpe det behov. 

Der er blevet talt meget om Lolland og Falster de sidste mange år. Et område uden fremtid, hvor arbejdspladserne lukker, de velstående flytter væk, og de fattige nærmest bliver eksporteret til området fra andre kommuner.  

Sådan er den gængse historie om Udkantsdanmark. Og det er da også et område med problemer, ingen tvivl om det, men de kan løses. Der er håb, understreger Maria Benzon. Det håb vil Kirkens Korshær gerne støtte ved at gøre en indsats for de mennesker på Lolland og Falster, der ikke har andre steder at gå hen. 

Lyst til handling
Maria Benzon er uddannet socialrådgiver og har tidligere arbejdet med udsatte mennesker, bl.a. som misbrugskonsulent. Derfor var det netop muligheden for at udvikle et socialt arbejde til Lolland og Falster, hvor hun selv er vokset op, der tiltrak hende ved jobbet i Kirkens Korshær.

- Det lyder måske provokerende, men jeg ville gerne lave noget, der rent faktisk er socialt arbejde. Noget,  der ikke handler om bureaukrati og spareøvelser. Jeg vil være med til at finde løsninger, fortæller Maria Benzon.

Den samme lyst til handling blev tændt i Kathrine Brorsen, der i 10 år havde været sognepræst på Møn, da hun så opslaget om en stilling som korshærspræst på Lolland og Falster.

- Som præst forkynder du fra prædikestolen, at ”sådan skal du gøre udenfor kirken”, men der lå en dyb trang i mig efter at gøre, som jeg forkyndte. Efter at gå ud af kirken og gøre noget, siger hun. 

I øjenhøje på ladcykel
De vil begge to tæt på dem, der har det svært i livet. Møde dem i øjenhøjde, som devisen går i Kirkens Korshær. For Maria Benzon er drømmen et professionelt hold af medarbejdere i en varmestue, hvor der er plads til både de fattige børnefamilier, de sårbare unge og de hjemløse, misbrugerne og de psykisk syge. Et sted, hvor der er tid og plads til at lade personen selv vælge at få det bedre.

Korshærspræst Kathrine Brorsen kunne helt lavpraktisk godt tænke sig en ladcykel med plads til en kaffemaskine. Så kommer hun til dem, der har brug for hende, og har noget at tilbyde, der kan bryde isen, så snakken går lettere – selvom det kan være udfordrende, også for præsten.

- Jeg var sognepræst i 10 år og havde præstekjolen på, når jeg forkyndte. Så lige pludselig at skulle tage præstekjolen af og gå udenfor - det føles som at gå nøgen rundt, griner Kathrine Brorsen.

Formet af mennesket
Sammen tager de på besøg hos de andre sociale organisationer, indsamler viden, taler med de frivillige i genbrugsbutikkerne og med de mennesker, der kan få brug for Kirkens Korshær. De glæder sig til at tale med Guldborgssund Kommune, når ideerne ligger mere fast. For varmestuen bliver bare bedst, når samarbejdet med det kommunale system er godt. 

- Vi vil ikke bare sætte os ned og sige, vi er Kirkens Korshær, og nu vil vi bestemme. Vi vil gerne byde ind med noget, som kan bruges til noget heromkring. Hvilken rolle skal vi udfylde her? Hvilket behov bliver ikke dækket?, fortæller Maria Benzon.

Det er et socialt arbejde, der skal formes af behovet og af menneskene. Alt Kirkens Korshærs arbejde tager form efter de mennesker, der kommer på stedet. Her er det bare første gang, at der er blevet sendt ’spejdere’ ud for at afklare behov og muligheder på forhånd.

- Folk her har de samme problemer som alle andre mennesker har, uanset hvor du møder dem. Det er jo ikke, fordi du er et anderledes menneske, fordi du bor på Lolland, end hvis du bor på stenbroen, men du har måske anderledes udfordringer, end hvis du bor på stenbroen, siger Kathrine Brorsen. 

Varmestuen på hjul
En del af udfordringen er, at der er langt mellem husene og de små byer på Lolland og Falster. 

- Hvis du bor i byen kan du møde andre mennesker, der er mennesker omkring dig, men her, hvor der ikke går busser, hvis du ikke har en bil, så kan du godt nok blive ensom, siger Kathrine Brorsen.

Derfor kunne en ide være en mobil varmestue. 

- Det kan være en pop-up varmestue, eller det kan være en dobbeltdækkerbus med en cafe på 1. sal, et genbrugshjørne i stuen og et hjørne, hvor man kan sidde og tale og hygge, siger Maria Benzon ivrigt.

- Kører man så bare ind med en stor bus og siger, ’her kommer vi’? spørger Kathrine Brorsen retorisk.

For arbejdet skal ikke være en standardløsning.

- Muligheden for at hjælpe opstår i det øjeblik, vi ser hinanden som ligeværdige mennesker. Billedet af den store bus, der kommer kørende ind bliver for mig hurtigt et billede på det modsatte, hvor vi kommer med en pakkeløsning og siger ’værsgo´ her er din hjælp’. Så vi skal finde ud af, hvordan vi gør. Vi kan jo sagtens blive enige om, at nu skal vi ud og hjælpe folk, men vi skal jo huske at hjælpe folk på den måde, de har brug for at blive hjulpet på, siger Kathrine Brorsen.

Uanset, hvordan det kommer til at fungere, så glæder Maria Benzon og Kathrine Brorsen sig til at komme ud og køre med varmestuen