Ærgerligt zoneforbud

Det såkaldte zoneforbud for hjemløse – som egentlig er imod hjemløse – er blevet vedtaget i Folketinget. Forbuddet betyder, at politiet er i deres fulde ret til at bortvise en hjemløs til en anden kommune. Det er ærgerligt, vi i Danmark er nået dertil, mener leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i København, Winnie Berndtson. 

- Løsningen på et socialt problem eller et fattigdomsproblem har aldrig været at flytte det eller gøre det ”usynligt”. Sociale problemer løses ikke af politiet. Set fra København lyder det absurd, hvis politiet her laver zoneforbud, der får hjemløse til at tage til f.eks. Lyngby eller Ballerup. Dér er de vel lige så utryghedsskabende eller hvad?

Læs mere om problemet med zoneforbuddet i Hus Forbi.